Mens Inger Støjberg er stillet for Rigsret for at have forsøgt at beskytte barnebrude, vil regeringen nu tillade flerkoneri og barnebrude af hensyn til evakueringen fra Afghanistan. Man importerer sharia-love for at beskytte mennesker fra Taliban.
Det er tvivlsomt om regeringen ser ironien.
Folketinget har stillet Inger Støjberg for rigsretten for at have forsøgt at beskytte barnebrude. Nu vil regeringen tillade dem at komme til landet med deres mænd.
Regeringen vil med en særlov lade evakuerede personer fra Afghanistan med mere end én kone eller ægtefæller under 18 år få opholdstilladelse i Danmark.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et lovudkast.
Lovudkastet er sendt i høring.
På side 70 fremgår det, at regeringen er parat til at bløde op på de gældende regler.
– Det bemærkes, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne meddeles opholdstilladelse til mere end én ægtefælle eller fast samlever, ligesom der vil kunne meddeles opholdstilladelse til en mindreårig ægtefælle eller fast samlever, står der.
Den 11. august bestemte et stort flertal i Folketinget at Danmark skulle hjælpe personer der har arbejdet for Danmark, samt deres pårørende under 18 år og ægtefælle.
Men så må der have opstået problemer med rollerne. Måske personer under 18 år var ægtefælle.
Det var regeringen villig til at se gennem fingrene med.
Man kalder det humanitære hensyn. Det kolliderer med bekymringen for kvindernes situation i Afghanistan. Man er villig til at give sharialove indpas i Danmark.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stod udenfor enigheden 11. august og det er de nu glade for.
Aftalen fra 11. august gjaldt altså ikke for flere ægtefæller eller mindreårige ægtefæller.
Men det bliver der i det nye lovudkast blødt op på, for på side 17 står der blandt andet.
– De komplicerede forhold under evakueringen i Afghanistan har endvidere medført, at der efter en konkret vurdering og på baggrund af helt umiddelbare humanitære hensyn er blevet evakueret udlændinge, som ikke er omfattet af den politiske aftale af 11. august 2021.
Ifølge Udenrigsministeriet er der i alt blevet evakueret 988 personer fra Afghanistan til Danmark.
Regeringen vil give opholdstilladelse til afghanske barnebrude og ekstrakoner