Collage: Hans Egede-statuen, historiker Inge Seiding, og aktivisten Seqininnguaq Qitura Poulsen

Man kan godt blive lidt klogere af statsstøttet taleradio, men typisk så får man blot detailviden om venstreorienteret logik. Sidst år blev der begået hærværk mod Hans Egede-statuen i Godthåb (Nuuk), hvad tydeligvis var inspireret af internationale tendenser på den yderste venstrefløj. Statuen blev overhældt med rød maling, og påskrevet ‘decolonize’. En afstemning om fjernelse af statuen gav dog klart flertal for bevarelse.

Aktionen imod Hans Egede-statue var til debat i seneste udgave af Den Grønlandsk Arv på Radio4, og her kunne man høre historiker Inge Høst Seiding forklare, at det var forkert at debatten kom til at omhandle historiske fakta og Hans Egede som person, da det ikke var så vigtigt i forhold til ‘hvad det virkelig var’ som ‘de unge ville sige noget om’. Indslaget kan høres her (47 min.-).

Inge Høst Seiding: Set lidt fra sidelinjen, og måske også som sådan en der arbejder med historie på forskellig vis, så slog det mig, at den debat der var, den hurtigt kom ud på et lidt sjovt sidespor. Måske ikke et overraskende sidespor, set i bakspejlet. Den her gruppe aktivister og mange af de unge som deltog i debatten efterfølgende, talte jo i virkeligheden om nutiden, og ikke mindst nutiden som et produkt af fortiden, og det kan enhver historiker godt lide at høre. Det der så skete i debatten, det var at det kom utroligt meget til at handle om det som var et symbol. Hans Egede, der står på den måske bedste bakketop med den bedste udsigt i byen, som alle kan se, og som de unge jo også pegede på, var en hyldest til noget som vi i dag oplever som problematisk. Diskussionen var jo netop, om vi stadig skal hylde det på den her måde. Også kom diskussionen til at handle om dem som var uenige med de unge mennesker, som var provokeret af det, end om historiske fakta. Om det historikere måske i virkeligheden ikke er så glade for, for hvad er nu det for noget, og hvornår er de vigtige. I denne her debat synes jeg faktisk ikke at de var særligt vigtige, i hvert fald ikke i forhold til det de unge efterspurgte i den her debat. Men, modsvarene blev så rigtigt meget, hvorfor var han nu så slem, hvad gjorde han, og så kom debatten meget til at handle om hvor meget han stod for systematisk afstraffelse, og hvad han egentlig gjorde, og faktisk udelukkende om lige netop ham. Og så blev de unge jo hurtigt skudt i skoene, at de ikke kendte alle de her fakta, og så kunne de jo slet ikke mene de her ting.

Det satte forhåbentligt ikke et punktum i debatten, men det kørte debatten lidt ud på et sidespor, og jeg synes det var lidt synd, for de blev jo ikke rigtigt hørt for det de jo egentligt sagde – det var at de vil have en diskussion om symbolikken, og ikke mindst om nogle af de problematikker, som de jo gerne ville sætte fokus på, som omhandler den historie, som han jo også er symbolet på. Ikke mindst fordi han jo sådan i den almindelige fortælling om kolonialiseringen af Grønland, var den første der kom her, som startede det hele. … den her debat kom til at handle om noget andet, end det der måske var kernen i det, og det der måske var intentionen fra de aktivister og mange af de unge mennesker, som stemt i – og det var jo rigtigt fint at se. Fordi mange af dem der deltog i debatten, var jo ikke nødvendigvis dem, som havde deltaget i selve aktionen, eller havde været en del af den, men som faktisk synes, at det her var relevant at tale om. … den fik en svær start, fordi det kom til at handle om fakta, om piske, og om Hans Egede, som jo måske slet ikke var det der var vigtigt.

Vært, Radio4: Det er jo vildt at høre en historiker sige, at det ikke er vigtigt med de historiske fakta.

Inge Høst Seiding: Historiske fakta kan godt være vigtige, det vil jeg da ikke tages til indtægt for at have sagt, men de er ikke altid det vigtigste, og i den her debat, var de i min optik ikke så vigtige, som mere at gå ind i den her debat om hvad det virkelig var hvad de unge ville sige noget om. De ville i virkeligheden sige væsentligt mere om nutiden end om fortiden.