Nyt

 

 

Et lille email fra DR Jura, at gå til weekenden på. Et ukonkret ‘du overtræder vores copyright, fix det ellers…’, som jeg vanskeligt kan gøre noget ved, udover en bloc at slette alt relateret til kritik af DR. Jeg beder om konkrete eksempler, og tager de nødvendige skridt. Jeg har virkelig ikke brug for mere juristeri.

“Jeg skriver til dig, da DR er blevet opmærksomme på, at du på din blog www.uriasposten.dk i meget vidt omfang anvender skærmprint og enkeltbilleder fra DR’s programmer uden samtykke fra DR. Denne anvendelse udgør en krænkelse af DR’s rettigheder efter ophavsretsloven.

DR skal derfor henstille til, at du straks ophører med den uretmæssige brug af DR’s indhold, samt sørger for, at alle billederne øjeblikkeligt fjernes fra hjemmesiden, www.uriasposten.dk.

Jeg anmoder om, at du hurtigst muligt – og senest den 7. oktober 2021 – skriftligt bekræfter, at du har foretaget ovennævnte, og at du ikke i fremtiden vil krænke DR’s rettigheder. I så fald anser DR sagen som afsluttet. I modsat fald forbeholder DR sig retten til at indlede de nødvendige retsskridt, herunder retten til at kræve erstatning og/eller godtgørelse. …”