Nyt

Pele Broberg, Partii Naleraq; Foto: Youtube

Hvis Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs foreslog at danske statsborgere med anden etnisk herkomst, skulle have frataget stemmeretten, så ville medierne ikke tale om andet i flere dage. Kommentar af Morten Uhrskov på JP.dk – Kald det dog det, det er.

“Pele Broberg hedder han, der kan kalde sig Grønlands udenrigsminister – en besynderlig titel i et landområde, der ikke er selvstændigt, men det får være. Pele Broberg er ifølge Berlingskes leder fra den 20. september ‘rejsende i racisme og falsk kolonihistorie’.

Man kan roligt kalde ham for racist, når han går ind for at tage stemmeretten fra mennesker bosiddende på Grønland og med dansk statsborgerskab. Det kunne Danmarks Radios P1 dog ikke finde ud af, da de tirsdag morgen interviewede en grønlandsk journalist om sagen.

Det undrer ikke mig, at DR ikke kan kalde tingene ved rette navn. Når man hælder kraftigt til venstre og har milliarder af skattekroner i ryggen, er det vel kun naturligt.

Vi lever i tider, hvor ikkehvide kan udtale helt uhyrlige ting om hvide, mens det modsatte ikke er tilfældet. Denne situation er ustabil, og der kan derfor kun ske én af følgende to ting i de kommende år: Enten ophører diverse ikkehvide og politisk korrekte hvide med at udtrykke sig åbenlyst racistisk over for hvide, eller også begynder flere og flere hvide at føre hvid identitetspolitik. Den nuværende tingenes tilstand kan og vil ikke vare ved.”