Foto: Molenbeek. 

Jeg fik en mail fra en militærmand – en kender af muslimsk psyke, der gerne vil være anonym.

I uddrag:

“Men det allervigtigste er at sikre, at de folk, som ønsker at flygte fra shithole countries, (læs: Muhammedanien) har et sted at flygte hen, – og det sted skal ikke være Europa.

Tyrkiet er ved at være træt af alle de indvandrere, så vi kan ikke læsse flere af dér. Libanon kan heller ikke rumme flere. Libyen er totalt kaos og helvede på jord.

Så til syvende og sidst er der ikke andet for end at gå ind i de dysfunktionelle lande og klippe en stor del af deres territorie ud med den helt store militære saks og her etablere en slags særlig beskyttelseszone for alle dem, der har brug for beskyttelse imod deres egne landes bloddryppende regimer.

Det vil koste de rige lande en hel del penge; men det vil være småskillinger sammenlignet med omkostningerne ved fejlslagen integration.

For nu lige at dryppe lidt malurt i bægeret, må jeg hellere lige afsløre, hvad fremtiden har at byde på i disse ellers så velindrettede zoner med infrastruktur, hospitaler, skoler universiteter og alt det øvrige til faget hørende…

Efter nogle få år vil også disse nysselige små fredszoner gå skråt op i diktatur og borgerkrig, fordi de befolkningsmasser, som nu er blevet bosat dér, har taget deres egen forkvaklede samfundsforståelse med sig hjemmefra.

Nissen flytter altså med.

IS vil få solidt fodfæste i alle disse fredszoner, og så er vi tilbage ved nulpunktet igen.”

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.