Den norske skidronning Therese Johaug reklamerede for Huawei tilbage i 2019, men næppe i dag. Foto: Document

En litauisk rapport afslører at ikke bare har kinesisk producerede smartphones en indbygget censurfunktion som de kan slå til når de vil, men kundernes mobilbrug sendes krypteret til servere i Asien.

Ved første øjekast kan det virke som mindre betydningsfuldt at din telefon censurerer ord som Taiwan og Tibet. Listen over forbudte ord er på 449 og listen opdateres fortløbende.

Men det er selve funktionen som er sagen: At kineserne kan bestemme, hvad du må se. Hvad sker i en krisesituation? Smartphones er myndighedernes vigtigste kommunikationsmiddel til borgerne, det så vi under pandemien. Hvad hvis kineserne sidder på kontrollen over hvad som slipper igennem?

Det er derfor sagen har fået den dramatiske titel:

Knusende sikkerhetsrapport – ber alle kaste sine kinesiske telefoner
– Vi kommer, uafhængigt af denne rapport, ikke til at tage produktet ind igen, siger den nordiske butikskæde Power om en af telefonerne til TV 2.

En fersk rapport fra Litauens National Cyber Security Center (NCSC) fælder en knaldhård dom over kinesisk producerede mobiltelefoner.

NCSC er underlagt det litauiske forsvarsministerium, og har den sidste tid gennemført en omfattende sikkerhedsvurdering af telefoner produceret af kinesiske Huawei, Xiaomi og OnePlus.

Kina reagerede med raseri på at Nobelkomiteen gav Fredsprisen til Liu Xiabo. Hvad hvis alle kinesiske telefoner blokerede al omtale af hans sag? Ville Kina turde gøre en sådan magtdemonstration?

Det kommer an på omstændighederne: Som demonstreret i artiklen Kina er besatt av å dominere Vesten, selv strykekvartetter merker presset; Kina bruger uskyldige redskaber som kulturforeninger til at etablere kontakt. Det resulterer i opdrag og udveksling. Når Kina har infiltreret dybt nok opdager modtageren at han hænger på krogen. Det er ikke så let at løsrive sig. Kina sidder med knuden og begge enderne.

Australien slap ud med et skrig, men er endnu ikke undsluppet. Når Kina vil statuere eksempler ser man regimet brutale ansigt.

Det er ud fra et sådan perspektiv man må forstå Kinas brug af smartphones og en app som TikTok.

De er våben i Kinas hænder.

De udnytter det åbne samfund og har forstået dets sårbarhed.

Krypterede data

Rapporten konkluderer også, at Xiaomi-modellen lagrer krypterede telefondata i selskabets servere i Singapore. Dette gælder både information om databrug, såvel som brugerens eget telefonnummer. Alt sker uden at brugeren selv er klar over det.

Det er mønsteret som afslører kinesernes hensigter. De siger at censurknappen er slået fra på telefoner solgt i EU. Men den kan når som helst slås til af kineserne.

Kineserne bygger databanker over brugerne og bruger dem til profiler på hver enkelt af os. Det bliver ikke bedre af at selskaber, som samler information om os, sælger metadata kommercielt. At politikerne ikke har forbudt sådan et salg siger meget om deres forhold til personlig frihed. De har frataget borgerne det vigtigste i et digitalt samfund: Kontrol over egne data. I vor tid gælder det f.eks. viden om din krop. Når vi ved, at kineserne forskede i, hvordan man kunne gøre coronavirus mere smitsomt og dødelig, er dette en viden som kan få fatale følger.

Vi lægger vore samfund åbent for vor farligste fjende.

Men ifølge John Kerry, Joe Biden, EU og europæiske regeringer, er Kina ikke en fjende. Højst en konkurrent.

Modstand

Nyhederne om Kinas ”weaponization” af elektronik er derfor ikke et budskab som er velkomment. Det kneb gevaldigt for Telenor at afskrive Huawei som 5G-opbygger. Kontakten med kineserne betyder penge, også for ledere som går af og får fede jobs. Kina køber eliten bogstavelig talt.

Præcis den aggressive komponent kommer ikke frem i TV2s referat: Det handler ikke primært om indsamling af data i passiv modus. Det handler om udnyttelsen af den til ekspansion: Hvis man har profiler på millioner af mennesker i højt udviklede samfund er der næsten ikke grænser for hvad man kan udnytte dem til.

Men det ynder myndighederne ikke at snakke højt om. Kina har allerede penetreret vore samfund i den grad at Nationale Sikkerhedsmyndigheder foretrækker at gå som katten rundt om den varme grød, når de bliver bedt om at kommentere rapporten fra Litauen:

– Vi er bekendt med rapporten, men ønsker ikke at kommentere konklusionerne. Nationale Sikkerhedsmyndigheder erkender at muligheden for bagdøre og udenforståendes adgang til information eksisterer ved brug af mobiltelefoner generelt. Alle mobiltelefoner kan potentielt aflyttes. Derfor bør man ikke dele sensitiv information ved brug af mobiltelefoner, siger informationschef Trond Øvstedal i NSM til TV 2.

Appkopier med malware

Kineserne forstår pointet: NSM vil ikke lægge sig ud med dem.

Huaweis P40 5G-modell har sin egen app´platform: AppGallery. Hvis man ikke finder hvad man søger der, bliver man omdirigeret til en anden platform. Men her ligger der kloner af kendte app´s og disse har spionfunktioner.

Men hvis man søger efter en applikation som ikke findes i AppGallery, overføres man automatisk til en anden, uverificeret applikationsplatform som drives af en tredjepart. Her downloader man applikationen, som ifølge NCSC kan være en skadelig kopi af originalversionen.

– En del af applikationerne i tredjepartsplatformene er imitationer af de originale applikationer, som har skadelige funktioner eller indeholder virus, skriver NCSC. Også denne telefonmodel sælges i Norge.

I Kina er der ikke noget som hedder tredjepart. Der findes kun en part/et parti: Kinas Kommunistiske Parti (KKP).

Big Tech deler samme filosofi som KKP: Det handler om kontrol og marked. Demokrati er en størrelse som man stoppede med at tage alvorlig for længe siden. Det forstyrrer business.

Oversættelse Karsten Søberg