Søren Mau, kommunist; Foto: Collage
Det er længe siden jeg har set noget på DR, men mandagens Deadline måtte jeg bare se. Postdoc Søren Mau har netop udgivet en anti-kapitalistisk bog, og selvom han ikke blev præsenteret som kommunist i indslaget, så er det lige hvad han er. En universitetsansat autonom. Han var på gaden under rydningen af Brorsons Kirke i 2009, var talsmand for en blokade på Aarhus Universitet (2014), og blev landskendt i 2015, da han opfordrede folk til ikke at stemme ved folketingsvalget. Parlamentarismen er illegitim, den totalitære diktaturstat skulle undermineres.
Fra det famøse interview i Deadline – Den marxistiske kritik er tilbage.
Søren Mau, post.doc: Hvis man har mere end bare et overfladisk kendskab til Karl Marx’ tekster og hans kapitalismekritik og den vision om menneskets frigørelse, som Marx formulerede i sin værker, og forsøgte at realisere i sin politiske praksis. Så ser man hurtigt, at det ikke har noget at gøre med de autoritære stater i det 20. århundrede, der kaldte sig for marxistiske. Derudover, så er det også vigtigt at huske på, at marxismen er en ekstrem broget tradition. Der er mange forskellige politiske tendenser, forskellige tænkere, der har kaldt sig marxistiske. … kritik af autoritære regimer, der har forsøgt at legitimere sig selv ved at påberåbe sig Marx og den marxistiske arv. Og det er den kritiske marxisme, der lever videre i dag. …
Stum tvang er et udtryk, som jeg henter fra Kapitalen, og det beskriver den magt, noget af det der er karakteristisk ved kapitalismen i modsætning til andre historiske samfundsformer, er at den er gennemsyret af en form for abstrakt og upersonlig tvang, der ligesom er indlejret i hele det økonomiske system. Og som sikrer at hele samfundets økonomiske politik, indrettes efter noget som ikke er menneskets behov, eller naturens grænser, men af profit. … Vi har faktisk at gøre med en magtmekanisme her, og grunden til at vi ikke kan se den, som det den er, det er fordi det en form for anonym tvang. Den har ikke en direkte afsender, du kan ikke ligesom pege på en person. …
Markedsøkonomien, den kapitalistiske markedsøkonomi er ligesom historisk grundlagt på at fratage mennesker muligheden for at leve udenom markedet, friheden til at vælge markedet fra. Jeg er ret sikker på, at hvis man gav folk den reelle frihed, at leve et liv uden at skulle overgive sig til markedets abstrakte tvang, så tror jeg faktisk at de fleste ville tage det valg.
… Hvis man virkelig forsøger at tænke igennem, hvad man kunne have opnået uden kapitalismens destruktive natur, så kunne man have opnået så meget mere end det. For det andet, så er kapitalismen godt i gang med at underminere hele naturgrundlaget for menneskets eksistens på jorden. Det synes jeg er en ret væsentlig faktor, at have med her.”