Broen i Del Rio, Texas, hvor tusindevis af migranter søger ly i en uophørlig strøm.

Der var to bemærkelsesværdige ting ved den unge Emma Raducanu, der vandt US Open. Den første var selve sejren. Den anden var de forudsigelige reaktioner, der fulgte.

Det er, hvad Douglas Murray skriver i The Spectator.

Det faktum, at Raducanu tilfældigvis blev født i Canada og halvt rumæner og halvt kinesisk fører uundgåeligt til, at hendes triumf blev udnyttet i det politiske spil.

Mayor of London Sadiq Khan proclaimed that the star’s story is ‘London’s story’ and showed the virtue of ‘diversity’. Other politicians and hacks joined him. A columnist from the Times declared that Raducanu’s victory showed that ‘immigration enriches us, and always has done’, while an ITV presenter said the win was a victory against ‘the haters’, as though there were well-known anti-tennis-prodigy forces out there.

This diversity, right here, is ‘the Britain we love’, he said. ‘Quite right,’ chimed in the Conservative MP Steve Baker.

Denne logik skulle betyde, at de samme mennesker skulle glæde sig over de næsten 1000 fremtidige US Open -vindere, der krydsede Den Engelske Kanal i sidste uge, skriver Murray.

Efter syv årtiers stadigt stigende immigration er briterne stadig ikke i stand til at diskutere immigration uden at falde i en todelt uærlighed. Men dem, der mener, at immigration er en katastrofe for landet, får ikke en stemme i den offentlige debat.

Sandheden, der findes i tomrummet mellem ekstremerne, bliver den store taber.

Den samme uærlighed markerede fejringen af ​​11. september. BBC udsendte en lang dokumentar om terrorangrebet, hvor de ventede på næsten hele programmet, før de nævnte den ideologi, der førte til terroren. Netflix gav CIA skylden, som om terroristerne ikke havde deres egen vilje. Dømte derefter amerikanerne, der protesterede mod planerne om at bygge en moské og et islamisk kulturcenter på ruinerne af New York.

En adjunkt ved Syracuse University hævdede følgende:

‘We have to be more honest about what 9/11 was and what it wasn’t. It was an attack on the heteropatriarchal capitalistic systems that America relies upon to wrangle other countries into passivity. It was an attack on the system many white Americans fight to protect.’

“Heteropatriarkalske” USA, i modsætning til LGBTQI-certificerede islamister? Det er næsten utroligt, at det er muligt at sige noget så dumt. Douglas bliver sarkastisk, hvilket tyder på, at Osama bin Laden ville være blevet krænket af professorens idioti.

You don’t spend years preparing to attack the great infidel satanic West only for some American professor to claim that you did it to oppose the heteropatriarchy. Not least because Osama was a big fan of the heteropatriarchy, though he might not have framed it in precisely those terms.

Vi så også noget lignende herhjemme. Vores udenrigsminister skrev om det jihadistiske terrorangreb uden at nævne islam. I stedet talte hun om “fly, der styrtede ned” og “blind terror”, og det sædvanlige “vi skal stå sammen.”

Les også: Ine Eriksen Søreide snakker om «blind terror» og fly som «styrter», men nevner ikke islam

Vi bemærkede for nylig, at det var ti år siden vores eget terrorangreb den 22. juli. I uger blev vi bombarderet med artikler og debatindlæg om “tankegangen bag”. Gamle myter om en bølge af angreb på muslimer i timerne efter hændelsen blev støvet af. At der ikke blev registreret en enkelt hændelse af politiet, sandheden er uden betydning, målet helliggør midlerne.

To årtier efter 11. september er vestlige ledere stadig ikke i stand til at forstå, hvad der skete. Ligesom de samme ledere tilsyneladende ikke er i stand til at forstå de negative konsekvenser, der følger i masseindvandringens fodspor.

Derfor accepterer vi mænd i kvindeklassen, selv i voldelige sportsgrene som f.eks. MMA. Derfor hævdes det, at der er utallige køn med den største alvor. Sandheden nægtes, fordi eliten føler, at de ikke kan stole på folket.

As with almost every difficult area of our time, the thing is derailed by a decision to pretend that the public cannot be trusted with the complexities of the world.

It is perfectly plain to most people that a male-born person throttling a woman for sport does not constitute great societal progress. It is possible to hold this view without deciding to carry out a ‘genocide’ of trans people.

Derfor nævner NTB ikke, at en syrisk 16-årig er blandt de mistænkte i terrorplanerne mod en synagoge i Tyskland. Det er, som om de frygter, at omtale af islam vil føre til en højreekstrem bølge af vold. Eller at de fleste briter ønskede, at Raducanu skulle tabe, da hun er immigrant.

It is a great spur to the stupidity of our times, this. The presumption that the public cannot be trusted with facts or even discussion, and would prefer lies over truths about a world that most of us recognise is complex.

Som jeg har skrevet før: Hvis vores såkaldte “ledere” ikke stoler på deres eget folk, så vil folk selvfølgelig miste tilliden til deres ledere. Tillid skal være gensidig, vores politikere gør dette umuligt.

Måske er det derfor, de er så ivrige efter at ændre befolkningen?