Annonce i Politiken, 31. juli 2015: ‘Velkommen til flygtninge’
Den yderste venstrefløj hader nationalstaten, og har intet imod at smadre den indefra. Den økonomiske højrefløj har interesse i stadig indvandring, for jo flere arbejdsløse, jo lavere løn. Begge fløje forklæder deres særinteresse bag ‘humanisme-kortet’. Mikkel Andersson halalslagter myter på Kontrast.dk – Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces.
“Men hvorfor egentlig se tilbage på den ubegrundede jubeloptimisme fra 2015?
Fordi forestillingen om flygtninge, der let kan integreres på arbejdsmarkedet, er ved at gentage sig, men nu med en ny gruppe i centrum. For som det åbenbart er ved at blive en vane, når der er store asylmigrationsbølger på vej, er der nogle steder ved at brede sig en stemning af, at det skam denne gang nok skal det gå rigtig fint, da de nyankomne i virkeligheden faktisk er meget ressourcestærke.
Lige nu er det afghanere, det drejer sig om, og her er fortællingen, at de faktisk klarer sig godt – ja, at afghanerne ligefrem er ‘en af de flygtningegrupper, der klarer sig bedst’. Det kræver dog lige, at man anlægger det helt rette perspektiv. Det rette perspektiv er så at med nålestikspræcision at sammenligne afghanerne med de få indvandrergrupper, der klarer sig værre.
Derfor fokuserer man ikke på indvandrere generelt eller blot flygtninge som helhed. Det ville give et ganske andet og mindre positivt billede (særlig hvis man ser på eksempelvis tamilier, iranere, vietnamesere, bosniere og marokkanere: alle flygtningegrupper der alle klarer sig bedre end afghanerne) men på specifikt nytilkomne flygtningegrupper, og derudover de nytilkomnede formodede efterkommere – personer, der endnu ikke er født.”