Straffesagen mod Kim Møller, der risikerer tre års fængsel for at have publiceret et billede af kvinden, der blev dræbt i Nice-katedralen, fortæller om en elite der er ved at gå amok. Den hærges af sine indre dæmoner og er ude af stand til at holde dem i skak. I stedet angriber den de mennesker, der forsøger at belyse truslerne mod samfundet.

Også Document.dk er trukket ind i sagen, da vi publicerede et navn i en sag der blev underlagt navneforbud.

Vi tror at vi går hårdere tider i møde. Når vi ser udviklingen i USA ser vi at myndighederne er villige til at bruge statens organer til at ramme borgere med et andet syn.

Den jævne borger får ikke at vide hvor dybt krisen stikker, da medierne og politikerne er på de “progressives” side. Dvs. de radikales.

De får således ikke at vide at Demokraterne ikke længere har meget at stille op med mod Putin. Der er principielle paralleller mellem dagens USA og Rusland.

Repression

At staten er blevet en aktiv katalysator for det vi i 60´erne kaldte repression, er noget nyt.

Der udfærdiges nu love, der giver staten vide fuldmagter: En ny lov er på trapperne i Norge der vil kunne straffe journalister for at være talerør for udenlandsk påvirkning. Selv om de ikke er klar over det man formidler kan de straffes!

Den autoritære tone og stil som Mette Frederiksen har indført under pandemien vil næppe forsvinde med virusset. Balancen mellem borgere og staten er forrykket.

Staten behandler borgerne som objekt, med mistænksomhed, mennesker som må holdes i ave. Borgerne er under mistanke. De er potentielt troløse.

Alternative medier

Værst går det ud over det nye højre og alternative medier.

Det begyndte med razziaen mod Steen Raaschou og Jeppe Juhl 8. maj 2019. Politiet braser ind ad døren tidlig om morgenen på samme måde, som vi kender fra USA. ”Shock and awe”. Som om de to var farlige forbrydere der kunne tænkes at sætte sig til modværge eller flygte. Politiet er ikke glad for opdraget. De tager alt elektronisk udstyr med sig. Når Steen og Jeppe får det tilbage – i Steens tilfælde to år bagefter – fungerer det ikke som før.

I de fire måneder mellem drabene på Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen sker der noget i Justitsministeriet. En person på højt niveau bestemmer at man skal sende politiet mod bloggere på højrefløjen.  Men også Jaleh Tavakoli bliver ramt. Hun er islam-kritisk, især om regimet i sit hjemland Iran. De sociale myndigheder truer med at tage plejebarnet fra hende og manden, som de har haft siden spædbarnsalderen.

Tavakoli er uegnet som mor pga. sin aktive deltagelse på de sociale medier. Tyg et øjeblik på den formulering. Det er ret ud af det gamle Sovjetunionen.

Antifa sætter loven

Præcis som i USA, i sagen om de 570 der er arresteret i forbindelse med Kongres-uroen 6. januar, er det få der vil beskæftige sig med folk på højrefløjen, der havner i klammeri med politiet.

Venstrefløjen gør det ikke. De har bedt om et opgør i lang tid.

Rollerne er dermed vendt på hovedet: Nu er det ikke længere venstrefløjen der er offer. Den er på statens og politiets side.

Også dette genspejler udviklingen i USA.

Det kan bare ikke blive hårdt nok. Antifa må udfolde sig strafrit. Antifa er loven i USA, med rygdækning fra Demokraterne, medierne, Big Tech og Big Government. Trump-demonstranterne sidder i isolation 23 timer i døgnet. Besøg er overvåget. Deres familier klarer sig ikke.

Jernnæven

Vi så et glimt af dette da Nanna Skov Høpfner (30) blev idømt to års ubetinget fængsel for en opfordring til at smadre København på en ikkevoldelig måde under en corona-demonstration i København 9. januar. Østre Landsret var ikke enig i præmissen om dobbelt straf pga. corona og reducerede straffen til to måneders ubetinget.

Der er et hav af forskel på de to vurderinger.

Sagen mod Kim Møller er endnu værre.

Den 26. oktober 2020 gik en tuneser til angreb på besøgende i Notre Dame-katedralen i Nice. Tuneseren forsøgte at halshugge en 69-årig kvinde. Billedet af kvinden, der lå ved foden af en søjle var oprørende.

Uriasposten.net lagde oprindelig billedet ikke-pikseleret op.

Klokken 08.26 går Brahim Aouissaoui (21) ind i kirken og går til angreb på flere personer med en 30 centimeter lang kniv.

Brahim Aouissaoui dræber en 55-årig mandlig kirketjener, en 60-årig kvinde og en 44-årig brasiliansk kvinde i forbindelse med angrebet.

Den 60-årige kvinde var ifølge franske medier taget i kirke for at bede en morgenbøn. Hun blev fundet i kirken og havde fået halsen skåret over. Hovedet er næsten skilt fra kroppen. Den 55-årige mandlige kirketjener var gift og far til to døtre. Han havde arbejdet i kirken i 10 år, og han døde i kirken af flere knivstik i blandt andet halsen.

Den 44-årige brasilianske kvinde fik flere knivstik, men formåede at flygte til en nærliggende café, hvor hun døde af sine kvæstelser. Hendes sidste ord var ifølge AFP, at hun elskede sine børn. Kvinden havde tre børn ifølge mediet.

Aia Fog har en glimrende opsummering på trykkefrihed.dk:

Det første og centrale tiltalepunkt drejede sig om overtrædelse af straffelovens § 264d, som kan give op til 3 års fængsel for ” uberettiget (at) videregive(r) meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.” Anklagemyndigheden mente, at Kim Møller havde overtrådt bestemmelsen og derfor skulle idømmes fængselsstraf fordi han i oktober sidste år dokumenterede den islamiske terrors gru ved at lægge et foto på Uriasposten, af et terroroffer: en 69-årig kvinde, som en islamisk terrorist havde forsøgt at skære halsen over på, da han angreb Notre Dame-katedralen i Nice.

Det andet tiltalepunkt drejede sig om overtrædelse af et navneforbud, begået af www.document.dk, som havde kopieret en artikel fra Uriasposten om nogle unge indvandrerdrenges voldelige overfald på danske drenge og bragt det i sin helhed på netavisen Document. Da Kim Møller skrev artiklen, var han ikke vidende om, at der var nedlagt navneforbud i sagen, men rettede det senere, da han blev opmærksom på navneforbuddet. Document havde imidlertid ikke opdaget navneforbuddet, men lod navnet på den ene dreng stå i artiklen, og det mente anklageren altså, at Kim Møller skulle dømmes for. Tror jeg, for det blev ret hurtigt umuligt at finde ud af, hvad anklageren egentlig vidste og hvad hun havde forstået af det hændelsesforløb, hun fremlagde. Til sidst gav hun nærmest op, og det blev derefter besluttet at indkalde Document.dk som vidne – og sagen blev udsat på ubestemt tid.

Først blev bloggere tiltalt for at have linket eller lagt drabene i Atlas-bjergene op. Nu bliver man tiltalt for at have publiceret et billede af et jihad-offer.

Vi må ikke vide, og tænke:

Torsdag var i øvrigt ikke en tilfældig dag, men mawlid al-nabi, ‘profeten’ Muhammeds fødselsdag. Det svarer til at kristne fejrer juleaften med mord på tilfældige ikke-kristne…

Myndighederne og medierne er angrebet af islams indre dæmoner, men har ikke styrke til at møde dem, i stedet strafforfølger de dem, som har styrke til at møde dem.

Ved at ville straffe medier, der belyser jihad-terror, havner myndighederne på den forkerte side. Eller? Måske er de gået ind i rollen som islam og muslimernes spindoktorer. Det er samme spin som når medierne nedtoner eller udelader detaljer om røveri, vold og voldtægt.

Samfundet er på vej ind i en tunnel, hvor folk må lære på den hårde måde: De kan ikke længere regne med at myndighederne er på deres side.

Har myndighederne overhovedet forstået, hvad de har begivet sig ud på?

Køb Lars Hedegaards nye bog her!