Collage: Mikkel Rytter, kulturrelativist, antropolog

Det siger en del om det antropologiske miljø, at man hylder en ordning, der gør det muligt for muslimer at gøre familiemedlemmer til sundhedshjælpere for kommunale skattekroner. At danskerne skal betale for den selvvalgte segregation er uproblematisk, og eneste problem er de ansattes arbejdsforhold og karrieremuligheder.

Jeg bloggede første gange om Mikkel Rytter for sytten år siden, da han forsvarede ‘arrangerede ægteskaber’ ud fra devisen: “Mennesker lever ikke i forskellige verdener, de lever forskelligt i verden”. En kulturrelativist, der allerede i 2004 var over dato. Fra Videnskab.dk – Muslimske familiers fravalg af kommunal ældrepleje giver udfordringer.

“Mange muslimer i Danmark kunne aldrig drømme om at sende deres forældre på plejehjem eller få kommunal hjemmehjælp. De foretrækker selv at passe de ældre derhjemme, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

… Mikkel Rytter og kollegaer har undersøgt, hvordan familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund bruger en ordning, som giver mulighed for, at de gennem kommunen kan få ansat et familiemedlem til at tage sig af plejekrævende ældre.

I ordningen, som er beskrevet i Servicelovens §94, får den selvudpegede hjælper løn af kommunen for det antal timer, det vurderes, at ældreplejen tager, i stedet for at den kommunale hjemmepleje udfører jobbet. …

Oftest er det en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der bliver ansat som selvudpeget hjælper, fortæller Mikkel Rytter. …

‘Som udgangspunkt er der utrolig meget win-win ved ordningen, fordi familierne på den måde kan få ældreplejen til at fungere i hverdagen uden at være tvunget til at sende deres forældre, som måske ikke taler særlig godt dansk, på plejehjem eller få fremmede til at passe dem.’ …

Forskerne advarer om, at antallet af fattige ældre med flygtningebaggrund højst sandsynligt stiger i fremtiden, fordi der per 1. januar 2021 trådte en ny regel i kraft om, at størrelsen på flygtninges folkepension fremover afhænger af, hvor mange år de har boet i Danmark.”

“De fleste selvudpegede hjælpere er i 40’erne og 50’erne. De siger selv, at de kan mange ting, og at de kan multitaske. De er omsorgspersoner for de ældre, deres børn, deres ægtefæller og det lokale samfund.“ (Abir Mohamad Ismail, ph.d.-studerende)