Iranske Djaffar Shalchi uddeler Human Act-pris til pakistanske Sikandar Siddique, 2021; Youtube)
Iranske Djaffar Shalchi har ofte kritiseret det borgerlige Danmark, og har offentligt argumenteret for at mangemillionærer skulle beskattes hårdere. Tidligere på året gav han årets Human Act-pris til Frie Grønnes Sikandar Siddique, for hans kamp imod ulighed, klima og racisme. En historie fra Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt – Rigmand afsløret: Konkurser og skattegæld bag sig.
“Rigmanden Djaffar Shalchi blev kendt i offentligheden, da han donerede 200 millioner kroner til sin velgørende fond og samtidig turnerede rundt med budskabet om, at flere velhavere som ham selv burde betale mere i skat. Det viser sig nu, at Djaffar Shalchi selv har en fortid uden stor lyst til at betale sine kreditorer og skattekassen.
Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af aktindsigt i fire konkursboer, hvor Djaffar Shalchi var direktør.
… I forbindelse med konkurserne rejste kreditorerne krav for 30 millioner kroner, mens statskassen tabte 780.000 kroner i form af ubetalt moms og skat, ifølge dokumenter fra konkursboerne. …
I flere af konkurserne var der imidlertid flere opsigtsvækkende forhold. I to af dem kunne kurator eksempelvis ikke få fat i langt størstedelen af selskabets bogføring. I et tilfælde blev en stor del af selskabets bogføring ifølge Djaffar Shalchi ødelagt i et skybrud, mens bogholderiet den anden gang skulle være bortkommet på vej til kurator.“