I 70-erne var det nye venstre inspireret af franske og tyske intellektuelle marxister, som lærte os om “herredømme” og inddelingen i “Herre”/”knægt”. Utrolig nok har dagens elite vendt denne analyse på hovedet og brugt den til at etablere sit eget herredømme. Det sker bogstavelig talt ved at Nancy Pelosi for flere år siden fik lavet en analyse af farerne for valgsvindel. Demokraterne har brugt advarslerne og gjort dem til opskrifter som de fulgte ved valget i 2020.

I 70-erne var det nye venstre inspireret af franske og tyske intellektuelle marxister som lærte os om “herredømme” og inddelingen i “herre”/”knægt”. Det var en variant af det norske “nederst ved bordet”, og “lua i hånda”, hatten i hånden. Venstresiden stod for det herredømmefrie samfund.

Utrolig nok har dagens elite vendt denne analyse på hovedet og brugt den til at etablere sit eget herredømme. Det sker bogstavelig talt ved at Nancy Pelosi for flere år siden fik lavet en analyse af farerne for valgsvindel. Demokraterne har brugt advarslerne og gjort dem til opskrifter som de fulgte ved valget i 2020.

Baby-boomer-generationen, eller 68’erne, var overbevist om at de repræsenterede friheden og at systemet var ondt og måtte afskaffes. Vi havde en apriori-ret – en ret forud for al diskussion – til at afskaffe systemet. Vor moralske overlegenhed og vor dømmekraft var hævet over enhver diskussion. Alt som skete, var en bekræftelse på at vi havde ret og “de andre” var undertrykkere.

Undertrykkelse var et ord vi brugte meget.

11. september blev Salvador Allende styrtet af de militære i Chile. Rundt regnet 3.000 blev dræbt under juntastyret. Mange flygtede og en del blev reddet ud af den danske ambassade. “Chile” blev vigtig for DKP og socialisterne, mens Argentina hvor mellem 9.000 og 30.000 blev dræbt, ikke vakte særlig engagement.

Nixons sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger fik skylden for at Allende blev styrtet. Kissinger drev realpolitik, han varetog interesser, ikke idealer. Nixon skulle blive afløst af Gerald Ford og derefter Jimmy Carter som prioriterede menneskerettighederne højest. Carter fik den sovjetiske invasion af Afghanistan, revolutionen i Iran og den påfølgende gidseltagning af amerikanske diplomater serveret på et sølvfad. Carter var et ægte barn af flower-power-generationen: Make Love not War.

De unge amerikanere tog til Woodstock og deserterede hellere end at aftjene værnepligten i Vietnam. Vietcongs sejr var også en sejr for det, som man med et misvisende ord kaldte fredsbevægelsen. For en del af denne stod slet ikke for fred, men vold: ”Students for a Democratic Society”, SDS, med Tom Hayden og Jane Fonda i spidsen, og Black Panther Party. Klare paralleller til dagens Antifa og BLM. Den store forskel er at dagens revolter er støttet af Big Tech, woke-medierne og Corporate America. Det er helt surrealistisk. Det er denne mægtige konstellationen som gør at vi kan tale om en revolution.

Totalitær

Til forskel fra det liberale Amerika, som holdt ytringsfriheden højt og forstod, at det at leve i et demokrati, altid er en risikosport, er dagens system postliberalt. Det er ikke Ungarn som er et illiberalt samfund, det er dagens woke-USA.

Det er umuligt at sige, hvordan dette vil ende. Demokraterne har – i samarbejde med selskabet bag Dominion-maskinerne, den Demokratiske valgmaskine, George Soros, CIA og alle de andre “tjenester”, Facebook, Google, Twitter, Amazon skabt et helt nyt system som åbenlyst har autoritære og endog totalitære træk. Desuden har Bidens politik nihilistiske træk. En historiker som Victor Davis Hansen snakker om Armageddon.

Intet af dette er der plads til i hovederne på danske journalister, det ville være som at begå selvmord. Men de klynger sig til håbet om at revolutionen og utopien vil sejre. Den har fejlet ved alle andre forsøg. Men bærerne af denne drøm er overbevist om at den er forudbestemt til at sejre. Det er ikke drømmen der er noget galt med, men menneskene. Derfor er revolutionen altid endt med at man ser sig tvunget til at ofre de mennesker, som hindrer realiseringen af drømmen. Man begynder med revolutionens fjender og arbejder sig derefter videre indover til de mennesker, som ikke tror stærkt nok.