Den 58-årige mand, der forrige weekend blev udsat for et brutalt overfald på Blågårds Plads hedder Martin Fjong Deyoung. En eks-BZ’er, der efter Facebook at dømme stadig befinder sig på den yderste venstrefløj. Han støtter Palæstina, hader Inger Støjberg, og går ind for en en mere lempelig flygtningepolitik. Han er med i grupper såsom ‘Danmark imod højrepopulismen’, ‘Projekt Antifa’ og følger ‘Free Jazz Mod Paludan – FJMP’. I venskabskredsen er flere kendte venstreradikale, herunder Mads Bjerre Mouritzen, der i 2011 konverterede til Islam.

Martin Fjong Deyoung på Facebook, 2019

Her en interessant opdatering af Gordon Claus Winther.

“Kulturnoter/gadevold: Well, så er vi her igen. Denne gang er det gået ud over en fra det gamle BZ-miljø, og det er sket på Blågårds plads, så interessen er lidt større end hvis det havde været en stakkels, anonym 13-årig teenager, der var blevet stukket ned i en skoletunnel i Hillerød.

… det første man normalt tænker på, når der sker en forbrydelse og offeret er udenfor livsfare, er hvem gerningsmændene, er. Hvis der var tale om uddøde skinheads, hooligans, stram kurs’ere eller stort set alle andre grupper, ville der nok hurtigt blive sat segment på, men når der så tydeligt ikke blir sat identitet på gerningsmændene, er det rimeligt tydeligt hvilket segment det drejer sig om, og det er nok næppe elever fra det Fri Gymnasium. Skal vi gætte på The usual suspects, dem man ikke må tale om, fordi det er ‘racistisk’. Den pæne berøringsangst, får mig til at brække mig.

… det kommer hele tiden tættere på. Indvandrervolden, for nu at kalde en spade for en spade. Dermed ikke sagt at alle med indvandrerrødder fra Blågårds Plads er voldspsykoser. Det er klart. Jeg kender ikke Martin, men jeg ved hvem han er, og rendte ind i ham et par gange, fordi min gode ven ven Kim Royal, der også boede på Nørrebro, kendte ham. Kim var den jeg kendte, der havde det første encounter med drengene på Blågårds plads, først i 90erne. Kim sad på pladsen med øjen makeup på og drak en guld Tuborg. En 2g’er på 14 kom hen til ham og spurgte om han var bøsse. Kim kiggede overlegen på ham og sagde at han bar øjenmakeup for at bringe kvinden frem i sig selv. I næste øjeblik for der en brosten forbi hovedet af ham. Havde den ramt ham havde han været død.

Rimeligt rystet gik han over i stengade og drak sin øl færdig. Pludselig så han 2geren, der havde kastet, komme forbi på cykel. Han gik hen til ham, ikke for at slås men for at snakke. Dialogforsøget stoppede dog brat, da 2geren hev en lang bajonetlignende kniv op ad nettoposen han havde på styret. Kim opgav dialogkaffe og gik. ‘Man kan ikke tale med dem’ sagde han opgivende.”

Martin Fjong Deyoung omtalt i Peter Øvig Knudsens BZ, 2016, s. 98

“Den sociale indsats, er som jeg skriver enormt vigtig. Det samme gælder exit programmer og meget andet. Modsat Pape og NB, så er det en del af min holdning. Der er bare det at det ikke løser alle problemerne, når en person stikker min ven 7 gange med en kniv fordi han kiggede forkert på ham, så er den person et problem, han er decideret farlig og ham hjælper den sociale indsats ikke på. Der er mange som ham, flere tusinde der er organiserede i eller omkring såkaldte klubber og bander. Hvad konkret stiller man op med dem? Venter til de har skudt en dreng i hovedet, stukket en gammel hippie 7 gange? Er det vitterligt kun NB eller socialdemokratiet der mener at de bør fængsles, at de skal sikres inden det går galt og ikke først efter?” (Mads Bjerre Mouritzen til Esben Søvang Maaløe)