Først advokerer Christiania for “Christiania for christianitter” (det lyder jo næsten som højrefløjens Danmark for danskere), og nu omtaler den venstreradikale Mads Bjerre Mouritzen / Mads Shamrock muhamedanere som “små svin” efter overfaldet på BZ’eren Martin DeYoung / Martin Fjong på Blågårds Plads. Oh, the irony.

Det lyder hårdt, og jeg bryder mig ikke om min kynisme. Men de pågældende har fået nøjagtigt, hvad de har stemt og ageret for i årtier.

Mouritzen ‘s opslag har fået en række reaktioner. Mads Mouritzen beskriver situationen som “surrealistisk”.

Mads Bjerre Mouritzen omtaler indvandrere som “fascistiske møgsvin”, “der burde spærres inde for livstid”.

Kommunikationschef Nikolai Lang skriver om overfaldet på Martin DeYoung på sin Facebookprofil (via Uriasposten):

“Frygteligt. Jeg kender fyren og jeg tror jeg ved hvilken flok der er tale om. Det er jo også Enhedslistens hjemmebane, som gerne holder Årsmøde i Korsgade Hallen – så man kan da håbe at de enhedslistenstemmende ressourcestærke anti-racister tager volden i deres eget kvarter lidt mere alvorligt. Men det er sikkert Irakkrigens skyld eller noget…

Bekendt og nær pårørende skriver: Natten mellem fredag d. 30 og lørdag d. 31. juli, blev min datters 58 årige far, udsat for et ekstremt brutalt overfald, et regulært drabsforsøg, på Blågårds Plads.

… Efter at Martin kom hjem fra festivalen, gik han ud igen og ned til Nørrebrogade for at købe cigaretter. På vejen tilbage bliver han overfaldet, fuldstændigt umotiveret. Og selvom han er en stor kraftigt bygget mand, ved alle der kender ham at han på ingen måde har en aggressiv udstråling.

… han bliver revet i hestehalen af en større gruppe unge mænd. De kaster ham mellem sig, mens de skiftes til at rive ham i håret og sparke, mens de samtidig slår løs på ham. Martin besvimer.

Vi har fået fortalt efterfølgende at mens han ligger på jorden og er bevidstløs, bliver der holdt sparke konkurrence på hans hoved. På et eller andet tidspunkt under overfaldet er han blevet stukket 7 gange med kniv. Da vi bliver ringet op lørdag morgen, ligger han stadig i koma på intensiv…

Hans ene lunge er punkteret, hans milt er fjernet og han har fået snitsår på tarmen. Desuden har hans ene øje fået en revne indvendigt, men hospitalet redder hans syn. Og så er der de blå mærker.

Jeg behøver ikke at beskrive hvordan det er at se sit barns far i den forfatning. Eller hvordan det er at sidde med sin datter på intensiv og være angst for om han overlever, og i hvilken tilstand han vågner i mentalt

… skal det bare ties ihjel? Lader vi bare som ingenting? Er det sådan Nørrebro er endt med at reagere på drabsforsøg på en lokalbeboer, begået af nogle unge mænd, der jo også er lokalbeboere.

Elefanten i rummet, ingen tør tale om, det er bare ikke en rar følelse at sidde med – det må simpelthen kunne gøres bedre. Og det er her det pludseligt bliver meget svært – jeg ved ikke hvorfor.”