Nyt

Tidligere justitsminister Søren Pind har forladt politik, og kan nu som Danmarks uafhængige liberale fyrtårn, gøre sig dybe overvejelser om rigets problemer, helt uden at lefle for den offentlige opinion. Eller noget. Set på Twitter.

“Tiden er nu gået og svenskerne har ikke kunnet opklare stenkastene mod danske bilister. Der er gået måneder. En bekymring: Kan det være en fremmed magt, der ønsker at destabilisere en hovedfærdselsåre og et nært samarbejde mellem to ligesindede lande? I givet fald skal denne problemstilling flyttes op på et helt andet niveau. Så kan skånsk politi ikke klare sagen alene. …(Søren Pind, Twitter, 30. juli 2021)

“… heldigvis er vores helt egen Wallander på sagen. På Twitter har tidligere politiker Søren Pind studeret sagens sammenhænge, lagt brikkerne sammen og udtænkt en mulig hypotese: Stenkastene kan være en fremmed magt, der ønsker at destabilisere en hovedfærdselsåre og gøre skade på det nære samarbejde mellem Danmark og Sverige. Sjöwall og Wahlöö har ikke levet forgæves.(Søren K. Villemoes, Weekendavisen, 6. august 2021)