Den seneste tid har vi mest hørt fra den svenske billedkunstner Lars Vilks, når han har klaget over, at Säpo – den svenske pendant til PET – ikke har villet lade Vilks bo sammen med sin kæreste af sikkerhedsmæssige årsager. Nu handler det imidlertid om kunst igen. Lars Vilks er aktuel som en del af en udstilling på Gösta Werner museet i Simrishamn i Sverige (se ovenstående foto og omtale på Lars Vilks’ blog).
I slutningen af august kan Lars Vilks opleves på Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art / Centrum Sztuki Współczesnej Zamek Ujazdowski i Warszawa i Polen. Hvad Lars Vilks udstiller i Polen vides ikke p.t. Men herunder kan du se nogle af de værker, som Lars Vilks’ danske kollega Uwe Max Jensen har med på udstillingen på Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art.