foto: Youtube
‘Terrorlister er skadelige’, da stemplingen danner grundlag for forfølgelse af politiske mindretal, skrev venstreorienterede Tue Magnussen tilbage i 2012. På daværende tidspunkt kæmpede han for kurdernes rettigheder. Herunder lidt fra fantastens brug af Breivik, en lidt omskrevet udgave af en Arbejderen-kronik fra 2011, trykt i Politiken, forrige søndag – Breivik var selv et offer for den primitive fremmedfjendske antiislam-propaganda, som er blevet spredt i Norge og Danmark (kræver login).
“10 år efter må vi fortsat prøve at forstå det ubegribelige og besvare spørgsmålet: Hvad står Anders Behring Breivik og hans forfærdelige handlinger egentlig for? Angrebene i Norge 22. juli 2011 var bevidste, ekstreme, højrefascistiske, kristenfundamentalistiske terrorhandlinger, hvis rødder det fortsat er vigtigt at få afdækket.
… Naturligvis kan man hverken gøre Anders Fogh Rasmussen eller Morten Messerschmidt ansvarlig for Breiviks handlinger, men der er grund til at opfordre til selvrefleksion om, hvem og hvad der inspirerede Breivik.
Breivik angreb i sit manifest foruden politisk korrekthed også islamisme, feminisme, socialisme, det multikulturelle samfund og FN, som han så som in-filtreret af islamistiske grupper.
Breivik var selv et offer for den primitive fremmedfjendske antiislam-propaganda, som i årevis er blevet spredt i både Norge og Danmark. … I Danmark især af Dansk Folkeparti, som både er blevet gjort stuerent og har fået genlyd i skiftende danske regeringers flygtninge-og udlændingepolitik og gennem udfordring af FN og dets konventioner.
… man skylder fortsat de mange ofre for Breiviks terrorhandlinger at foretage en selvransagelse, så det kan undgås, at had mod islam og marxisme igen giver næring til terror lig Breiviks højrefascistiske angreb, som vi med rædsel oplevede for 10 år siden.”