Billedtekst: Louie Gohmert, Bob Wood og Marjorie Taylor Green slap ikke ind i Justitsministeriet og måtte holde en improviseret pressekonference udenfor. Så dukkede en Antifa-pøbel op for at ødelægge den med fløjter og brølende motorer. Sådan er Bidens USA. Opposition skal knuses.
Opmærksomheden om 6. januar-fangerne stiger efter at fængslet i Washington, hvor fangerne sidder, nægtede at modtage kongresrepræsentanter, som kom for at få svar på nogle spørgsmål. Afvisningen er uhørt og øger bare mistanken om at Biden-administrationen har noget at skjule. Mange har siddet måneder i isolation.
Der er bekymring for 6. januar fangernes skæbne. En delegation af kongresrepræsentanter opsøgte tirsdag Justitsministeriet i Washington for at få svar på nogle grundlæggende spørgsmål. De slap ikke engang ind. De drog derefter til fængslet, hvor fangerne sidder og bad om lov til at snakke med ledelsen.
De fik besked om at de ikke havde noget at gøre der. Repræsentanten Louie Gohmert fra Texas svarede, at det havde de i højeste grad. Det er Kongressen, der fører kontrol med fængselsvæsenet.
Repræsentanten Marjorie Green fortalte om et besøg i en anstalt for illegale indvandrere i Californien. De har alle faciliteter, får god behandling. Advokat når de måtte ønske det.
Repræsentanterne så en af 6. januar-fangernes advokater komme- og blive afvist.
Spørgsmålene om hvordan fangerne behandles hober sig op: Hvor ofte får de gårdgang? Hvad slags mad får de? Har de adgang til religiøs rådgivning? Besøg?
Ingenting af dette fik de svar på. En tjenestemand sagde, det kunne kun den overordnede ledelse svare på. En af dem dukkede op, og gik igen, uden at sige noget. Da repræsentanterne fulgte efter, blev de lukket ude.
Uroen for at der foregår ting som ikke tåler dagens lys, vokser.
Gohmert sagde, at varetægtsfængsling bliver brugt som afstraffelse. Det er ikke efter loven.
6. januar begynder at blive en stor sten i skoen for Biden-administrationen. Hvor længe kan medierne tie? Fox News har ikke viet dem opmærksomhed overhovedet.
Oversættelse Karsten Søberg