Skotske myndigheder støtter et forslag om at alle ansatte i statsapparatet skal erklære sine pronomener i al kommunikation. På denne måde skal man forbedre inkluderingen af transkønnede.

Planerne omfatter rundt regnet 8.000 offentlige tjenestemænd, – kvinder, – you name it. Myndighederne presser på, til trods for stærk modstand blandt dem, der bliver omfattet af de nye «inkluderende» regler.

The Scottish Government is backing proposals that would ask its 8,000 workers to take a “pronoun pledge” under which they would add terms reflecting their gender identity, such as she/her or he/him, to signatures at the bottom of every work email.

Some people who class themselves as non-binary prefer pronouns such as they/them, while others prefer “non standard” terms such as “zie” or “zir”, which civil servants would be free to use.

Tilhængere af planen siger at erklære sine pronomener vil «normalisere inklusionen» og skabe «en åben kultur som viser støtte til LGBTQI-miljøet».

Men planerne får ikke meget støtte, og møder stærk modstand blandt de offentligt ansatte som skal tvinges til at blive transaktivister i arbejdstiden. Kranglingen internt skal ha ført til at enkelte ansatte skal have brudt ud i gråd.

Næsten 60 procent ønsker absolut ikke at inkludere sit pronomen i de e-mails de sender. Modstandere af den nye woke-galskab beskriver en situation hvor arbejdstagere føler sig presset til at acceptere en idiotisk og autoritær policy, som støttes af den skotske regering.

At offentligt ansatte ikke omfavner det nye eksempel på identitetspolitik på vildveje, beskrives som «skuffende» af topbureaukraten Leslie Evans.

Underkastelsen går for langsomt, altså. For der findes fortsat mennesker med kampånd i Skotland.

Trina Budge, director of the For Women Scotland campaign group, described the pronoun push as “deeply stupid” and accused the Scottish Government of displaying “controlling, illiberal and authoritarian tendencies”.

– In forging ahead with this or any associated coerced signing of a pledge, the Scottish Government would, potentially, be discriminating against a protected belief and also inviting sex discrimination.

– It is further evidence that this Government only pretends to consult or openly discuss, and ditches any views which conflict with their predetermined policies.

Der pågår en bitter debat om transkønnedes rettigheder i Skotland. Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon (SNP) ønsker at ændre loven så det bliver lettere at ændre sit køn, uden medicinsk eller psykologisk vurdering.

Sådan er for øvrig loven i Norge i dag.

Men mange feminister protesterer, og mener dette kan få fatale konsekvenser. Mænd bør ikke få adgang til kvinders garderober og fængsler. Svært mange er kritiske til at mænd nu frit kan konkurrere i kvindeidræt, som vi vil opleve under sommerens OL i Tokyo.

Men regeringen i Skotland satser højere. En talskvinde for myndighederne siger at det er et individuelt valg at inkludere pronomen i sine præsentationer og e-mails.

Hvis det er et individuelt valg, så er det nok så uforståelig hvorfor de skotske myndigheder laver en så stor sag ud af dette. Således «forklarer» talskvinden hvordan myndighederne tænker.

The Scottish Government is making progress towards our ambition to be a world leading, diverse employer where people can be themselves at work, with a workforce that reflects the diversity of the people of Scotland.

As an employer we are committed to a progressive approach to advancing LGBTI equality. We encourage any action that makes people feel included and respected in our organisation.

Sprogoplæringen af bureaukrater i den vestlige verden må være en relativ enkel affære. Det er omtrent sådan her:

Sig bærekraftig, inkluderende, mangfoldig, klimavenlig, progressiv og smid noget oveni om melanin, ambitioner og selvsikker. Put nogle tilfældige ord ind mellem disse ord, så har du en politisk erklæring.

Denne trend, denne new speak, har irriteret mig længe. Jeg skrev en kommentar om dette for Resett sommeren 2020. For mig fremstår det hele som et rent hykleri.

Det er vel omtrent 0,5 procent af menneskene i Vesten, der kan beskrives som transseksuelle. Af disse er der selvsagt mange dejlige mennesker, med deres små og store problemer. Men transaktivisterne er en lille bitte andel af disse, som har allieret sig med «the usual suspects». Dette er en bande af intolerante, usmagelige og slet ret og ondsindede mennesker, som jubler hver gang de kan ødelægge livet på en ideologisk modstander.

Man spørger sig selv: Hvordan ville William Wallace have reageret på dette? Han var (og er) trods alt «folkets helt», mens Robert the Bruce repræsenterede adelen, eliten. Bruce bøjede sig og forhandlede. Wallace afviste alle kompromisser, og det endte med hans ydmygende død. Wallace blev tortureret til døde, men hans historie lever videre.

Sturgeon vil blive glemt som en nikkedukke som solgte Skotlands sjæl, uden at spørge det skotske folk.