Nyt

(Collage: Jette Møller, SOS Racisme, TV2 Lorrys tilfældige nabo; Mere: SOS Racisme, 2020)

Stram Kurs-leder Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads under valgkampen i 2019 fik en række muslimer til at gå amok, og en lokal beboerforening har derfor iværksat en række administrative udsættelser jf. §90 i Almenlejeloven. ‘Naboerne kæmper imod’, skriver TV2 Lorry, med ‘Jette Møller, Beboer, Nørrebro’ som en tilfældig forurettet nabo. Det nævnes ikke at Jette Møller er formand for venstreradikale SOS Racisme, og færdes scenevant i ‘No borders – No nations’-segmentet. Hun er ikke bare imod Rasmus Paludans ytringsfrihed, men enhver form for anti-islamistiske tiltag, og hendes forening samarbejder sågar åbent med ekstremistiske Redox.

Bemærk, at Jette Møller ikke bare kender folk der fik domme for ‘vold mod politiet’, men sågar ‘har været natteravn med flere af dem’. Måske skulle det i virkeligheden være historien: Antiracistisk organisation samarbejder med muslimer om chikane mod dansk politiker. Fra TV2 Lorry – Naboerne kæmper imod: Familier står til udsmidning efter Paludan-demo.

“Politiet greb ind for at beskytte ham, og derefter udviklede situationen sig til gadekampe, ildspåsættelser og voldsomme optøjer. Flere blev efterfølgende idømt ubetingede domme – blandt andet for vold mod politiet – og her startede så den sag, der endnu ikke er afsluttet.

For flere af de dømtes familier blev opsagt fra deres lejemål, og nu kæmper nogle af familiernes naboer for, at opsigelserne skal kaldes tilbage. …

Hun bor ikke selv i fsb Blågården, men i en naboejendom, og hun kender flere af de implicerede. Blandt andet har hun været natteravn sammen med flere af dem. Hun understreger, at de dømte ikke før har været dømt og siger samtidig, at de 16 familiemedlemmer, der smides ud – alene fordi de er i familie med de dømte – aldrig har været straffet for noget.”

Apropos

“Norske Dagbladet.no har i flere omgange beskrevet de tætte forbindelser mellem SOS Rasisme og stalinistiske Tjen Folket samt ungdomsafdelingen Revolusjonær Kommunistisk Ungdom. SOS Rasisme har gennem 12 år modtaget et to-cifret millionbeløb i statsstøtte, og midler der er tildelt på basis af opskruede medlemstal, er i flere tilfælde kanaliseret direkte over i kommunistisk partiarbejde.” (om norske SOS Racisme, 2012)

“During the conference, which was attended by Portuguese speakers from Portugal and Brazil, Ba stated ‘it is necessary to kill the white man, murderer, colonial, and racist’ to ‘prevent the social death of the black political subject’.” (om formanden for portugesiske SOS Racismo, 2021)