Politiken, 14. juni 2021: Kraka: Integrationen har det fint

Tænketanken Krakas direktør er tidligere politisk kommentator på Politiken, og det undrer ikke at der fifles med definitionerne, for at give en Twitter-venlig overskrift i Politiken, så status quo-partierne har lidt at skyde med når virkeligheden rammer. Da jeg blev født i 1971 var der under 5 mio. indbyggere i Danmark, og her 50 år efter er indbyggertallet 5,84 mio. Vi er således blevet en lille million flere, selvom danskerne på intet tidspunkt i perioden har haft en fertilitetskvotient over 2,0. Man kan opgøre statistik på på mange måder, som Christian Egander Skov skriver på Kontrast.dk – Hvad nu hvis over 20 procent af Danmarks befolkning har udenlandsk baggrund?

“For nyligt udgav tænketanken Kraka en rapport om integrationen blandt efterkommere i Danmark. Rapporten fik en del omtale, fordi den fortalte, at integrationen går meget bedre, end vi turde håbe. Faktisk ligner efterkommere folk med dansk oprindelse.

I hvert fald, hvis vi lige skærer toppen og bunden af grupperne. Det vil sige, hvis vi kniber øjnene sammen og håber, så ligner det, at integrationsproblemerne nærmest løser sig selv.Glimrende.

Man kunne måske også sige: Vi ligner hinanden meget, hvis vi undlader at se på dem, der ikke ligner hinanden.

Det mest interessante greb i Krakas rapport er imidlertid, at man valgte at anvende en anden definition af efterkommere end Danmarks Statistik. Gruppen bliver bredere. På den måde får man allerede inden analysen en population, der med statistisk nødvendighed kommer til at ligne majoritetsbefolkningen mere. Det er jo smart. …

Sagt på en anden måde ville vi eksempelvis med den tyske definition stå med et billede af demografien, hvor 19,4 procent af den danske befolkning har udenlandsk baggrund. Med den nederlandske definition ender vi på 21,4 procent, hvis vi tager tredje generation med.

Disse tal indeholder, ligesom de 13,7 procent, som vi kender, både vestlige og ikke-vestlige. De er ikke i sig alarmistiske, men de giver et markant andet billede af indvandringens forvandling af Danmark de sidste lidt mere end 40 år. Et Danmark, der bliver, undskyld mit franske, stadig mindre dansk i nogen hidtil genkendelig forstand.“

“Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. … selv om en analyse fra tænketanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.” (Frauke Giebner, Poliken, 27. juli 2021)

“Tænketanken Krakas påståede forsøg på at nuancere indvandrerdebatten bliver en mundkurv til alle os andre, der har levet livet og mærket smerten både på krop og sjæl. … Virkeligheden er, at de 10-20 pct., som Kraka forsøger at feje under gulvtæppet, har skabt så mange problemer, at vi som samfund de sidste årtier er blevet tvunget til at blande os. Disse problemer har gennem årene været med til at løfte sløret for parallelsamfundet og os beviste om, at de danske værdier er truet. … Vælger vi kun at tale om pengene, svigter vi alle de unge mennesker, der hver dag forsøger at råbe om hjælp. Dem, der kæmper for et bedre og friere liv med udgangspunkt i danske værdier og det enkelte individs ret til at vælge selv.” (Ahmad Mahmoud, Jyllands-Posten, 28. juli 2021)

“At en stor del af de ikkevestlige efterkommere ifølge Kraka er på vej til at blive økonomisk integreret, forsvarer ikke indvandring. Hvis nogen mener, at vi har brug for arbejdskraft udefra, må det ske ved indvandring af folk, der umiddelbart er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Ikke ved at acceptere indvandring af en generation af forældre, der i vidt omfang skal forsørges (og kalder sig flygtninge, selv om de undervejs har været igennem adskillige sikre lande), for at deres børn med tiden kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, at Kraka tillader sig et sådant tunnelsyn.”(Frede Vestergaard, Berlingske, 29. juni 2021)