Hvis man skal tro den amerikanske presse, er USAs præsident Joe Biden, sit eget gamle selv. Hvis man skal tro sine egne øjne, er han i tydeligt kognitivt forfald. Trump spørger gerne til, hvem der egentlig leder USA, blandt de mange interesser der omgiver præsidenten. Den, der har bedst adgang til præsidenten har mest indflydelse over hans skrøbelige sind.

Og det ser ikke ud til at være Vicepræsidenten Kamala Harris, der får de upopulære opgaver, såsom den forkludrede grænsekontrol. I stedet er det Førstedamen, Dr. Jill Biden, der synes at være helt afgørende for Joe Bidens funktionsevne. Et opsat billede viste endda Jill Biden, undskyld, Dr Jill Biden, sidde og arbejde ved præsidentens skrivebord ombord Air Force One. Det var sikkert mere ment for at forsikre Putin, Xi og mullaherne om, at USA stadig har en form for ledelse, end blot at hovere over den udstødte vicepræsident Harris.

“We should watch what POTUS does, not what he says.” som Will Bunch appellerede.

Det mest sigende klip, der er for kort til, at jeg tør kommentere på Biden selv, udlægges af mange, som Biden, der stavrer forvirret rundt på en engelsk pub. Han ser ganske vist ikke ud til at bevæge sig med et formål (sådan kan selv mennesker med svær demens skelne mellem medbeboere og folk, der kan hjælpe dem), men han kan bare have et afslappet øjeblik for sig selv i en pause mellem møder. Så det er den amerikanske førstedame, Dr Jill Bidens reaktion, der for mig er nøglen til at forstå Bidens tilstand. Hun kender ham og er til stede og hun agerer som overkompenserende pårørende eller plejepersonale.

Som Joe Biden giver et af sine karakteristiske ikke-svar til en råbende journalist udenfor billedet, kommer Dr Jill ham kærligt grinende til undsætning, begge hænder fremstrakt, håndflader vendt udad i en infantil afvæbnende kom-til-mor gestik og eskorterer ham væk fra journalisterne og hen mod hans egen stab. Hvad er der i situationen, hvor præsidenten svarer på spørgsmål, der kalder til at hun griber ind? Hvorfor komme ham i møde, hvis han allerede er på vej hen til hende og staben? Hvis Biden ikke er forvirret, hvorfor så demonstrative latter, som var det morsomt at han selv kan gå og tale på samme tid? Biden har brug for støtte.

En nedgang i funktionsevne demonstrerede Biden i et forsøg på at besvare et todelt spørgsmål, hvor det første handlede om, at Biden tidligere har har kaldt Ruslands præsident Vladimir Putin for en morder (i sig selv en bemærkelsesværdig diplomatisk faux pas, at tilsvine statsledere man vil forhandle med – glemte han at han talte i rollen som præsident?)

“Thanks for the first question? I’m laughing too! The actually… well look, I mean he has made clear that eh, uhm… The answer is; I believe he’s – in the past – essentially acknowledged that he was uh, there were certain things he would do or did do. But look: When I was asked that question on air I answered it honestly. But it’s not much of a… I don’t think it matters a whole lot in terms of this next meeting we are about to have. The second question was…?”

Så langt det kan kvalificeres som et svar, er det påfaldende vagt formuleret, selv for en politiker. Det er et spørgsmål, han og hans stab må have forudset ville blive stillet op til et møde med Putin. Sproget falder fra hinanden, som han gentagne gange forsøger at starte en sætning, der skal trække resten af svaret med sig. Men mest alarmerende, går der 14 (fjorten!) sekunder, fra hans indledende forsøg på en joke, til svaret endelig kommer. I de 14 sekunder siger han “The actually… well look, I mean he has made clear that eh, uhm…”, det inklusiv en 5 sekunders periode, hvor Biden intet siger, mens han kigger nærmest fortabt ud i luften.

Anden del af spørgsmålet, som han skal have gentaget, besvares ligeledes med en påfaldende vaghed i sproget. Det er bedre for Putin at gøre gode ting frem for dårlige, da de ikke er nær så gode som de gode ting, lader han “journalisterne” forstå. Ved et af Bidens besøg hos et ismejeri – antallet af kugler blev ikke problematiseret – blev præsidenten spurgt til de amerikanske virksomheder, der blev afpresset af hackere. Biden svarede at han just forinden var blevet briefet om situationen og måtte så støtte sig til nogle noter, han fremdrog fra inderlommen, om hvad briefingen egentlig havde drejet sig om. Episoder som disse gør at man studser, når han på spørgsmålet svarer “I’ll be in better shape, to talk about it i a couple of days!“ Som i at han har sine gode og mindre gode dage/stunder?

Pludselig tager han sin jakke af for at lægge den på gulvet frem for at give den til en assistent (og hvem har truffet den beslutning at eksponere ham for et stærkt sollys og varme?). Og er det hans forbindelser til Kina, der gør at Uafhængighedserklæringen stadigt et problem for ham? Han demonstrerer store problemer med høje tal, kan dårligt huske hvilken statsleder han har talt med, eller om Sydafrika er blevet introduceret til et møde, forveksler Syrien med Libyen og ofre for syfilis eksperimenter med en heroisk jagereskadrille. “Ronald Reagan was telling us ‘It’s morning in America.’ Well, it’s getting close to afternoon here.” sagde han. Når Reagan har sagt morgen må Biden sige aften, for en hjerne, der ikke magter at tænke prøver sig med frie associationer.

Biden ligner en elev, der er klar over, at han er ved at dumpe til en afgangsprøve i Folkeskolen. Han er sikkert stadig selvhjulpen og skal nok blot guides ind imellem, hvilket han tilsyneladende har vænnet sig så meget til, at han ofte spørger efter hjælp; hvor han skal hen, hvor hans ting er, om det er briller, mundbind eller svarkort, om han skal svare på spørgsmål osv. Ingen i hans stab, kan beskytte ham, så længe Dr Jill er til stede – og de vil tøve, når hun ikke er til stede af frygt for at komme til at ydmyge deres chef i offentligheden. I medgang og modgang, Joe Biden er helt afhængig af sin kones kærlige hånd. Og det er derfor doktorens råd der dikterer, hvem han tror han vil mødes med.