I dagens udgave af ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4 var emnet ‘De arbejdende fattige’, og forringelser i regi virksomheder såsom Volt. Billig udenlandsk arbejdskraft underbød danskerne, og det gik eksempelvis ud over ‘Benny’, der i en menneskealder var ansat af Coop. Jeg har tidligere nævnt Benny og her på siden, i en post med overskriften: “… 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne.”.

Tidligere på morgenen hørte jeg det meste af ‘Ring til Radio4’, hvor emnet (atter engang) var ‘tonen på sociale medier’. En muslim ville lovgive imod generaliseringer, og det kom hurtigt frem, at polariseringen særligt var fremherskende i forhold til udlændingepolitikken. Helt i slutningen forklarer en konstruktiv lytter, at der måtte være en grund til at folk var frustrerede: “Hvad er det egentligt der er problemet?” Værten Ida-Sofies svar kom uden vaklen: “Der er flere terapeuter, der har fortalt mig, at når man skriver de her ting på nettet, så er det også fordi at man har det ret sørgeligt indeni.” Og således undgik man at forholde sig til sagens kerne.

De røde er ligeglade med masseindvandringen, hvis blot indvandrerne er medlem af en fagforening. Medierne vil gerne diskutere indvandring, men altid med udgangspunkt i tonen/racisme, aldrig med udgangspunkt i den gennemsnitlige danskers nutid og fremtid. Tilbage er jubel-liberalisterne. Forleden hørte jeg ‘Selskabet’, ligeledes Radio4, hvor panelet var enige om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Fra lørdagens afsnit, hvor en virkelighedsfjern kvinde (der sælger dyre højhælede sko), foldede sig ud: “Hvad er det de er bange for?”

Frederikke Antonie Schmidt, Roccamore shoes: Hvis vi bliver ved med at lukke os om os selv, så er det jo begrænset hvor megen talent vi kan tiltrække udefra. Størstedelen af mit talent kommer fra virkelig mange kulturer. Vi har atten fuldsansatte, og vi har ni-ti nationaliteter. … vi må have talent ind udefra. … Jeg synes vi skal åbne lidt op. Jeg er enormt træt af, at man for at blive dansk statsborger skal have to danske venner. Det synes jeg simpelthen er så begrænsende. … men helt ærligt, er det det vigtigste. … Nu er min egen mand italiener, og nu kan jeg se hans omgangskreds, hvad de kommer med, og hvor hurtigt de flytte videre.

Jens Christian Hansen, Radio4-vært: … du taler ind i en politisk hvepserede. Socialdemokraterne har bevæget sig over mod Dansk Folkeparti, nu kan vi ligeså godt sige det som det er. Frygten for fremmede, og i hvertfald frygten for andre farver… (afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Hvad er det de er bange for?

Radio4-vært: – Det ved jeg ikke. Jeg tænker bare, at man ligesom må forholde sig til den frygt der er, og jeg tror meget det er frygten for fremmede. Altså frygten for det anderledes… (afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Det ukendte!

Radio4-vært: For det ukendte, nogle der ser anderledes ud. … Alle i Dansk Industri er jo enige, råber ‘åbn nu de grænser’, få nu de polske håndværkere ind i landet igen. Alle, fra hele verden, uanset hvad farve man har.