En stærkt kritiseret og upopulær undtagelse i EU-direktivet om email-hemmeligheden er nu blevet vedtaget. Det er således tilladt for netværksudbydere at læse alle private e-mails og chats mellem brugere og efter anmodning overlade indholdet til politiet.

Mistænkelig kriminel adfærd er ikke et krav. Undtagelsen er berettiget af det faktum, at det vil gøre det lettere at afdække kriminelle forhold, men får stærk kritik for at krænke enkeltpersoners integritet.

Hvad hvis EU senere bruger materialet til at afdække «hadkriminalitet» i interne chats eller private e-mails? Det giver nogle skræmmende scenarier. I dagens overvågningsklima ser det desværre ikke ud til at være en ren konspirationsteori.

Ifølge meningsmålingerne er otte ud af ti EU-borgere negative over for undtagelsen, men i Europa-Parlamentet er holdningen til en sådan massiv overvågning det nøjagtig modsatte. Forslaget blev vedtaget med 537 imod 133 stemmer (20 hverken for eller imod). Det er 78% for og 19% imod.

Hvis afstemningsresultaterne er korrekte, er dette et klart eksempel på, hvordan Europa-Parlamentet er ude af trit med befolkningen i EU-landene.

«Chat Control» drives af Patrick Breyer. Han sidder i Europa-Parlamentet for det tyske piratparti og beskriver sig selv som en «digital frihedskæmper». Breyer beskriver, hvad det handler om:

EU ønsker, at  alle private chats, meddelelser og e-mails automatisk skal undersøges for mistænkeligt indhold, generelt og uden forskel.

The EU wants to have all private chats, messages, and emails automatically searched for suspicious content, generally and indiscriminately.

The stated aim: To prosecute child pornography.

The result: Mass surveillance through fully automated real-time messaging and chat control and the end of secrecy of digital correspondence.

Undtagelsen i EU-direktivet har skabt kontroverser, og blev lagt på hylden i fire år. Men nu er det altså vedtaget.

Selv om det udtalte mål er øget tryghed for børn, mener kritikere at dette tvært imod kan føre til øget fare for børn. Risikoen for større spredning af sensitivt materiale vil stige, hævder blandt andre Dreyer.

I første omgang vil det være frivilligt for netleverandørerne om de vil overlade materiale til politiet, men EU-kommissionen har allerede signaleret at dette på kort sigt vil blive gjort obligatorisk. Dette kan også ske ved at enkeltlande vælger at gå længere end lovens bogstav på egne initiativer.

Patrick Breyer beskriver vedtagelsen som «en sorgens dag». Han mener den bedste måde at beskytte børn på er større resurser til politiet, så de kan arbejde mere effektivt for at sprænge pædofilringe og netværk som spreder børneporno.

Den svenske socialdemokrat Ylva Johansson er øverste ansvarlige EU-kommissær for vedtagelsen.

The controversial decision is an interim solution designed to fix problems with the European Electronics Communications Code, which came into force last December (…) the new code unintentionally barred tech companies from voluntarily looking for illegal content such as child sex abuse.

«In a few short months, reports dropped by 53 per cent,» said commissioner Ylva Johansson in a speech earlier this week. «Hundreds of cases, going unnoticed every day.»

Undtagelsen skal på papiret være midlertidig, og gælde i op til tre år. Men midlertidige love har en tendens til at blive permanente love, særlig hvis man finder nye brugsområder, som magthaverne sætter pris på (antiracisme, hadkriminalitet etc.).

På grund af den store modstand forslaget er blevet mødt med blandt EUs befolkning, bliver indførelsen udsat til 21. september, i et håb om at situationen da er blevet rolig nok til at man kan gå videre.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!