Foto: DR1, sent onsdag aften

Jeg har ikke min daglige gang i hovedstaden, og når jeg ser glade muslimer klædt i rødt og hvidt, så har det været på tv. I går sendte TV2 News live fra en tatovør, fordi en muslim fik lavet en tatovering med DBUs logo. Selvom den multikulturelle propaganda nogle gange er lidt for tydelig, så virker det formentligt efter hensigten.

Mandagens debat om Dannebrog i Deadline på DR2 gav mig intet nyt. Venstreradikale Harald Toxsværd er en marginal skikkelse, og det virker helt forkert at Pia Kjærsgaard ikke bare skal debattere med ham, men også også med den Koran-tro palæstinenser Tarek Ziad Hussein, sekunderet af sommerværten Issa Mahmoud Jeppesen. I sin studietid var han tilknyttet Det Danske Hus i Palæstina med henblik på at ‘gavne den palæstinensiske sag’, og han hyldes i selveste Politiken for sin kamp for syriske flygtninge.

En mand der undsiger nationalstaten, to der godtager den, hvis den kan inkludere alt og alle, og så det fæle højreorinterede alibi Pia Kjærsgaard. Ret beset, så burde det være en debat med fire danskere, omhandlende kravet for inklusion i det danske fællesskab. Gæsterne bestemmer ikke husreglerne. Sund fornuft.

Venstrefløjen har sat sig på samfundsdebatten på alle niveauer, og et begreb som ‘nationalisme’ betyder ikke blot ‘tilhænger af nationalstaten’, men ‘mulig tilhænger af folkedrab’. Det er formentligt derfor vi aldrig hører palæstinensere omtalt som nationalistiske, selvom de palæstinensiske organisationer åbent kæmper for Israels udslettelse. Fra Berlingske.dk, hvor en historielektor formidler den røde definition af nationalisme – EM har udløst en eksplosion af rødt og hvidt i gadebilledet – ‘Jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM’ (kræver login).

“Mængden af flag og de mange forskellige mennesker, der er malet i rød/hvide farver, er ikke set i mange år, og tilsyneladende har også folk, der ellers ville vægre sig ved dannebrogssymbolik, taget flaget til sig. Det siger Torben Kjersgaard Nielsen, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘Dannebrog’.

‘Vi har jo ikke nogle tal, men jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM i 1992, og før det var det efter befrielsen i 1945,’ siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol, og med til nationalisme hører normalt overvejelser om ‘os og dem’ – altså også overvejelser om, hvem der ikke er danskere. …

‘Men brugen af Dannebrog lige nu sker tilsyneladende blandt alle befolkningsgrupper i landet, og den mangfoldige brug afspejler den mere mangfoldige sammensætning af befolkningen, der er i nutidens Danmark. Den mangfoldighed afspejler sig jo også i landsholdsspillernes forskellige baggrunde,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.”

“Nationalisme er en farlig vrangforestilling. At se en masse fadølsfulde danskere med klaphat vækker ikke nogen følelse i mig udover afsky. Til gengæld betyder det noget, når en (dansk eller hvilken som helst) fodboldfan vifter med regnbueflaget, steder hvor det er forbudt.” (‘Nikoline’ til Berlingske)