Formand for en kolonihaveforening i Odense frygter at udlændinge vil forsøge at kuppe foreningen ved den kommende generalforsamling, og opfordrer derfor etniske danskere til at møde op. Han er tillige kredsformand for kolonihaveforeninger i Odense-området og må vide alt om islamiseringen af h/f Biskorup (ved Vollsmose). Da h/f Løkkegaard (syd for Vollsmose) for et par år siden kom i medierne, da de forsøgte at undgå arabiske medlemmer, gik selvsamme Jørgen Erik Jørgensen offentligt i rette med dem.
Det er denne folkepensionist som shia-islamisten Saif Shah Muhammad hænger ud med mandens privatadresse: “Er der nogen i Odense der kan få sig en alvorlig snak med formanden…” Historien fra Fyens Stiftstidende – Kolonihaveformand i brev til medlemmerne: – Husk at stemme på en etnisk dansker (kræver login).
“‘Husk at stemme på en etnisk dansker som ved, hvad en forening er, og hvordan den skal drives.’ Sådan stod det skrevet sort på hvidt i en mail, som for nylig blev sendt ud til etnisk danske medlemmer af Haveforeningen Vibelund, der ligger i udkanten af Bolbro. Afsenderen er formand for haveforeningen og kredsformand for Odense Havelodselskab Jørgen E. Jørgensen, og mailen er sendt forud for Haveforeningen Vibelunds generalforsamling 1. juli. …
– Der er nogle problemer i Odense med nogle grupper af udlændinge. Vi har et par udlændinge herovre, som der egentlig ikke er nogen problemer med udover, at de ikke vil rette sig efter de samme regler som os andre. Det har jeg sagt, at de skal gøre, og det er de blevet sure over, fortæller formand for Haveforeningen Vibelund, Jørgen E. Jørgensen…”
(‘Islamofobi i Danmark’ offentliggør Jørgen E. Jørgensens privatadresse’, Facebook, 28. juni 2021)
“Denne haveforening har i flere år kørt flertalsdiktatur med stærke racistiske holdninger, hvor nazi-sympatiserende citater og klistermærker har været plastret på væggene af fællesarealerne. Vi burde allesammen møde op til generalforsamlingen eller lave en demonstration foran haveforeningen, da dette er fuldkommen uacceptabelt.
Er der nogen i Odense der kan få sig en alvorlig snak med formanden og lav en klage? Og en advokat som kan tage denne sag?
Info om denne haveforening:
Adresse: Vibelundvej, 5200 Odense V
Tlf: (slettet) – mobil: (slettet)
E-mail: formand@hf-vibelund.dk” (Saif Shah Muhammad, 28. juni 2021)