Det amerikanske hold der vandt 1. pladsen ved matematik-olympiaden, delt med Kina, 2019)
Fremragende kronik af lektor Nikolaj Jack i Jyllands-Posten – Når politik bliver forklædt som videnskab (kræver login).
“En såkaldt vedtagelse, der indskærper over for danske universiteter, at de skal sikre, at ‘politik ikke forklædes som videnskab’ har skabt harme og forargelse. Ikke mindst i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, hvor bl. a. kønsforskning er beskyldt for at have problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
… Kritikken bag vedtagelsen dækker dog over et langt større problem, som er meget mere interessant. Venstrefløjens magtmonopol er nemlig så stærkt på de højere læreanstalter, at de, der udfordrer konsensusforskningen, bliver truet, udstødt og nægtet adgang til at tale.Her forsvinder den akademiske selvregulering, og i stedet opretholdes pseudovidenskabelig forskning uimodsagt.
… Beskæftiger man sig med kønsforskning uden at tilhøre det trygge flertal af venstresnoede mainstream-socialkonstruktivister, så skal man være robust. … Universiteterne kan ganske enkelt ikke garantere for sikkerheden med så kontroversielle udtalelser. Frygten for optøjer kommer fra en broget skare af LGBT+’ ere, Social Justice Warriors samt studerende og ansatte, der af signalmæssige årsager ikke vil identificeres med ‘højrefløjens’ heteronormative, undertrykkende, ekskluderende, ciskønnede, hvide forskere.
Krænkerkulturen er på linje med religion og Muhammed-tegninger blevet et helle for alle, der ønsker magt og anerkendelse, uden at man må kritisere dem. Kønskrigerne har på en bizar vis overtaget religionens kamp. Ikke i Guds navn, men i socialkonstruktivismens. Fælles for begge fantasiforestillinger er, at de frygter og fornægter naturen i mennesket. For kønskrigerne er resultatet en videnskabelig tradition, der er ude af stand til at forstå mennesket. Jeg skal her prøve at give nogle eksempler.
At kalde køn og kønsforskelle mellem mænd og kvinder for en social konstruktion svarer til at sige, at Jorden er flad. Det ved alle med øjne i hovedet, og siden Darwin har vi også forstået hvorfor: Mænd og kvinder er forskellige, fordi vi har stået over for forskellige udfordringer igennem vores evolutionære udvikling.”