foto: Steen Raaschou

Det sker, at nogen formulerer en indsigt, der pludselig trækker tæppet væk under enhver idyllisk forestilling og punkterer alle fromme forhåbninger.

Som nu Peter Seier Christensen, der i går kommenterede den nyeste svenske regeringskrise med den konstatering, at Danmark må belave sig på at blive nabo til et tredjeverdensland, nemlig Sverige. Et land, som svenskerne ikke giver meget for og derfor har overladt til den tredje verden med alt, hvad det indebærer af vold, bandekrige, voldtægter, mord og terror.

Han tror ikke, at Sverige står til at redde, og det er der vist heller ikke mange andre iagttagere, der gør. Det skulle da lige være Lars Løkke, der så sent som i 2014 stod på det bornholmske folkemødes talerstol og berømmede Sverige som et forbillede. Men bortset fra Løkke er der langt mellem de danske politikere, der åbent anbefaler den svenske vej. De har valgt at holde mund i håb om, at folk vil glemme deres tidligere udtalelser. End ikke Enhedslisten eller De Radikale slår på tromme for svenske tilstande – selvom de nok drømmer om dem.

Ved et bemærkelsesværdigt sammentræf kunne TV2 i går fortælle om adskillige danske bilister, der var blevet udsat for livstruende stenkast på vejen fra Malmø til Ystad – som er den rute, bilister tager, når de skal til Bornholm.

Svensk politi vil nu undersøge, hvad der ligger bag denne mærkværdige opførsel. Men de behøver ikke at lede længe. Når nogen angriber trafikken, er det fordi, de vil have den standset og demonstrere, at de har kontrol over landets fysiske kommunikation. Der er altså tale om en krigshandling, og sådan går det, når nogen vil erobre magten og skræmme befolkningen til lydighed. Vi kommer til at opleve mange flere krigshandlinger rettet mod Europas hjemmehørende befolkninger. De talende klasser kan nok så meget beskrive den slags som kriminalitet. Det ændrer intet.

Tilbage står sorgen over, at svenskerne kunne kaste sig i armene på ryggesløse politikere og løgnagtige medier, der fremstillede landets undergang som en berigelse og forfulgte enhver, der mente noget andet.

Men er det nu så forskelligt fra, hvad der foregår i Danmark? Mette Frederiksen beroliger danskerne med ammestuesnak om den stramme udlændingepolitik, alt mens hun fylder landet med syrere og andre, der bruger velfærdsstaten som springbræt for at omdanne Danmark til et nyt Muhamedanien.

Snart vil der ligge to tredjeverdenslande øst og vest for Øresund