Medierne har store problemer med at skrive om radikalisering indenfor højrefløjen generelt, og særlig indenfor dem, som er sat til at vogte samfundet. Hvorfor bliver de radikaliseret er et tabu-spørgsmål. Så ville man være tvungen til at relatere spørgsmålet til “samfundsudviklingen”. Kan det være noget de oplever på jobbet? Kan det have noget at gøre med deres samfundsopgave? Sådanne spørgsmål er no-go.

Særlig tyskerne er følsomme for højreradikalisering. Hvis der opdages sådanne elementer indenfor forsvar og politi, hvad siger det så om det tyske samfund? Myndighederne går i panik ved tanken. Og alligevel er det det, som er sket.

Vi hørte gennem nyhedsbureauerne om radikalisering indenfor en afdeling af hærens specialstyrke KSK (Kommando Spezialkräfte der Bundeswehr). Specialstyrker er elitesoldater. De skal have en stærk psyke og kunne holde orden. Måske selvtilliden gik dem til hovedet?

Denne afdeling afholdt en konkurrence internt på en skydebane nær Stuttgart, hvor præmien var en prostitueret, som var fløjet ind til anledningen.

Kvinden var selv med på legen, som en privat fornøjelse. Men da hun kom frem var soldaterne så fulde at sex blev der ikke noget af. Men soldaten som havde skaffet kontakten kan ikke have tænkt over faren for lækage mod omverdenen. Der blev spillet musik af det højreradikale band Sturmwehr og det virkede ikke som om det var første gang soldaterne hørte teksterne. Der blev også heilet.

Kvinden reagerede kraftigt og tog det op med Bundeswehr og fik tv-kanalen ARD til at tro på hende. De lavede en dokumentar. Bundeswehr siger de fortsat undersøger sagen og det kommer de nok til at sige en god tid. Festen var i 2017.

Berlingske har lavet en sag om radikalisering, men behandler det som om soldaterne er fuldblods nazister. Kan det være at det er en fejltolkning?

Som festen beskrives var dette soldater for hvem heiling og højreradikal musik var kultur, popkultur. Troende nazister er i dag galninge. Nazisme bruges mere som “props” eller “memer” for at få nogle holdninger frem, og det er nok langt mere udbredt end ledelsen for Tyskland tør indrømme.

Hvis det stemmer: Hvordan stopper man en kulturstrømning? Det nytter ikke med forbud.

Berlingske er på samme opdrag som myndighederne: Brug højreekstremisme som skræmmebillede. Men se på tallene. Hvis det virkelig er så få, hvorfor så sådan en opstand? Omtrent 1.400 personer i militæret og politiet – ud af mere end halv million ansatte – var mistænkt for at have sympatier for den ekstreme højrefløj.

Kun 34 tilfælde kunne dog »bekræftes«, viste efterretningstjenestens undersøgelse. Indenrigsminister Horst Seehofer beroligede landet og slog fast, at 99 procent af sikkerhedsstyrkerne opfører sig, som de skal.

Hvis man kun formår at bevise 34 tilfælde ud af 1.500 mistænkte er der noget som ikke stemmer. Enten overdriver man og må fordreje empirien, eller også står man overfor et fænomen man ikke kan eller vil forstå.

Personlig tipper jeg det sidste. Nazisme er blevet “props”. Når Norges statsminister står på Stortingets talerstol og siger at regeringen er “helt nazi” på opfølgning, så er hun med på den samme trivialisering og banalisering.

På en måde er det udtryk for at nazisme ikke længere har samme kraft og nærmest er blevet historiseret og relativiseret så den virkelige nazisme er svundet ind til ingenting.

Vi hører ikke myndighederne reagere med samme ophidselse, når muslimer ønsker at Hitler kom igen for at afslutte jobbet med jøderne. Her har vi et tilfælde af at myndighederne savner en kontekst de tør handle indenfor. De ved ikke hvad de skal gøre.

Dagens elite har ikke begreber og et meningsunivers at forstå radikalisering indenfor. De klarer ikke at gøre distinktioner.

Berlingske er selv et eksempel på det, når avisen slår tyske elitesoldaters flirt med nazisme sammen med franske soldaters ønske om at forsvare nationen mod borgerkrig. Hvor dum har man lov til at være?

Avisen skriver om en lukket facebookgruppe på 59 soldater som brugte nazi-memorabilia som flag og faner og havde dem med på opdrag udenlands.

Franske soldater som smykker sig med nazifaner? Det er måske udtryk for en hær som ikke længere har moral og mening?

Lige derefter kom opråbet fra de pensionerede generaler og officererne. Berlingske sammenstiller dette med nazihærene.

I det højreorienterede magasin Valeurs actuelles advarede 24 pensionerede generaler, 80 pensionerede oberster og mange andre tidligere officerer mod en »borgerkrig« i Frankrig. De skrev, at islamisme og de indvandrertunge forstæder truer »Frankrigs overlevelse«.

De skrev, at hæren måtte »intervenere«, hvis ikke Emmanuel Macron får løst problemet.

Mindst 18 nuværende soldater, heraf nogle højtstående, har også skrevet under på brevet. De risikerer at blive smidt ud af hæren for illoyalitet.

Vestlige samfund har nu i tredive-fyrre år stået overfor og fundet sig i islamisk radikalisering. Man kan sige, at samfundseliten ser væk og kun forholder sig til islam, når den bliver voldelig, men da er det for sent. Der er kun lidt eller ingen forebyggelse, for man vil ikke se problemet.

Men når “indfødte” radikaliseres går alarmen. Da rasles der med nazismen. Men det spørges om det virker. Man kan hjernevaske de unge, men fascination af vold og aggression kommer fra mange andre kilder.

Problemet er, at eliten ikke tør konfrontere radikaliseringens kilder: Hvad driver den og hvad består forskellene i?

Et fænomen kan ikke kontrolleres uden at man er villig til at forstå det på dets egne præmisser.