Jeg betragter stadig woke’ismen som en form for neo-marxisme, for selvom Twitter-typerne sjældent bruger ideologiske argumenter, så er slutmålet revolutionært. Det bestående samfund, det hævdvundne, skal knuses. Andre vinkler til forståelsen af woke er dog kærkommen. Her en interessant kommentar af Ryan Smith sakset fra Facebook – Derfor kan du ikke vinde over woke.

“Woke er betegnelsen for klima-, race-, trans-, køns- og identitetsalliancen, som de seneste år har haft travlt med at afmontere Vestens traditionelle værdier. Hverken ideologi eller logik hænger dog sammen. Hver dag kan man logge på nettet og se rationelle sjæle pille woke fra hinanden. Intellektuelt har bevægelsen ikke et ben at stå på. Alligevel bliver woke ved med at komme. Mange ville endda sige, at woke er ved at vinde kulturkampen. … Man kan tilsyneladende ikke vinde over woke.

Skal man tro den svenske kommentator Malcom Kyeyune, har de tidligere forsøg på at afmontere woke det til fælles, at de ser woke som ideer, når woke i virkeligheden er noget andet. Derfor vil forsøg nummer 10.0001 på at afmontere woke med logik heller ikke ændre noget.

I stedet kan woke ses som det, den russisk-amerikanske tænker Peter Turchin har kaldt en overproduktion af eliter. Det er, når et samfund opfostrer flere potentielle eliter, end det kan absorbere i dets magtstruktur. Ifølge Turchin skaber det ustabilitet, da de eliter, som ikke kan absorberes, føler forurettelse over deres lave status.

I vor tid er de overproducerede eliter journalister, NGO’er og folk med ubrugelige uddannelser. Vi er ikke længere i 1980’erne, hvor en lang uddannelse eller evnen til at udtrykke sig på skrift i sig selv garanterer anseelse eller høj levestandard. Men mange af de woke er tidligt i livet blevet fortalt, at det var tilfældet.

De wokes krav på velstand og status kan ikke opfyldes af nutidens orden. Efterspurgte evner, som revision, programmering og finans er typisk ikke de evner, de woke har. I stedet søger de så at kanalisere flere af samfundets ressourcer over i jobs, de ‘kan’ udfylde: LGBT+-workshops, racebevidsthedskurser, ligestillingsseminarer, integrationsprojekter og verdensmålscertificering.

Woke skal dog ikke kun forstås som et spørgsmål om kroner og ører: Når medlemmerne af én klike — iværksættere, opfindere og finansgenier — høster en stor del af samfundets beundring, rammes de uabsorberede ikke kun på pengepungen, men også på selvfølelsen.

… Kan man vise, at den eksisterende prestigegruppe er racistisk, sexistisk eller detslige, glider den opmærksomhed, den gamle gruppe nød, jo naturligt i hænderne på den gruppe, som fældede den.

Wokes påståede moralske overhøjhed er således ikke kun et spørgsmål om inklusion, tolerance, diversitet eller forståelse. Den er også et våben, som kan bruges til blackmail af det omkringliggende samfund. Beskyttelsespengene og agtelsen den uabsorberede elite kræver, hvis ikke privatpersoner, arbejdspladser og offentlige institutioner skal udskammes som tankeforbrydere eller indhylles i shitstorms.”