Interesserede iagttagere har længe spekuleret på, hvilken politik Lars Løkke Rasmussens nye parti ville stå for. Tvivlen er nu borte. Alene partinavnet, Moderaterne, siger det hele. Forbilledet er det svenske parti af samme navn, som under ledelse af den efterhånden berygtede tidligere statsminister, Fredrik Reinfeldt, bærer et hovedansvar for Sveriges opstigning som europamester i skyderier, voldtægter, bandekrige og islamisering. Det er den vej, Løkke anviser for Danmark, og pludselig bliver det forståeligt, hvorfor han tog til Marrakesh og lovede landet bort. Løkke kan ikke lide Danmark, så hvad skal han med danskerne?

Ikke andet, end at han har brug for nogle af dem til at sikre sig lukrative poster, få sine underbukser betalt og skaffe sig et springbræt til en international karriere. Når Helle kunne, kan Lars vel også.

Det eneste underlige er, at så principløs en mand har valgt at lægge sig i en politisk niche, der allerede er godt fyldt ud af adskillige andre partier. Der bliver stadigt flere af dem, så det er svært at huske dem alle, men man kan kende dem på, at de ikke giver fem flade øre for Danmark, men elsker islam, masseindvandring og Hamas.

Løkke må åbenbart mene, at han kan gøre det bedre end Enhedslisten, Sofie Carsten Nielsen, Sikandar Siddique og talløse andre. Det kan man ikke afvise, for hvad den nye partiejer mangler i fædrelandskærlighed opvejes rigeligt af, at han er lumsk.

Hans håb er tydeligvis, at Danmark rummer idioter nok til, at der også kan blive noget til ham.