Christian efter et kulturmøde med en marokkansk asylansøger, 2012; Uriasposten

I flere årtier har et næsten samlet folketing, ivrigt bistået af medierne, forsøgt at nedtone masseindvandringens bagsider, og uden gennemsnitsdanskerens vrede, havde Socialdemokraterne ikke ændret kurs. Hvis danskerne fik den fulde sandhed om indvandringen, hvis nyhedsudsendelserne eksempelvis ikke havde droppet dækningen af voldskriminalitet, så ville liberale og socialdemokratiske regeringer være skyllet væk af folkestemningen. Mette Frederiksen forsøger at redde dit utopia, Randahl Fink Eriksen. Set på EB.dk – Mette er racisternes statsminister.

“‘Når man ser noget på fjernsynet, så kan man godt blive harm’ — sådan forklarer Lars sit racistiske overfald, som i denne uge gjorde ham landskendt som manden, der gik truende hen mod en familie på Kastrup Havn, knyttede sine næver og råbte ‘Hvorfor pisser I ikke af til jeres eget land?’, ‘Det her er ikke jeres land!

… Jeg synes, racismen mere og mere ser ud til at høre til, fordi Mette Frederiksen og hendes partikolleger konsekvent kommunikerer på en måde, der fremmer racisme. …

Heldigvis er ingen født racist. Nogle danskere opfører sig bare racistisk — godt hjulpet på vej af Inger Støjberg, Pernille Vermund, Rasmus Paludan og Mette Frederiksen, der hele tiden hvisker dem i øret, at muslimerne er et samfundsproblem. Sproget har magt, og Mette Frederiksen vælger helt selv, om hun bruger det til at skabe sammenhængskraft eller splittelse.

… i et interview med EkstraBladet siger han nu undskyld. Han ønsker ikke selv at være racist, men som han siger: ‘Når man ser noget på fjernsynet, så kan man godt blive harm’.

Så vis ham noget andet ‘på fjernsynet’ Mette Frederiksen! Du er statsminister for alle danskere og dermed også for dem, der forledes ud i racisme. Vi har let ved at bebrejde Lars, men Lars har ikke hovedrollen i fortællingen om racisme. Når en mand begår ondskab i mørket, bør vi spørge: Hvem kaster den lange skygge, han står i?”

Overfaldet blev nævnt i dagspressen tilbage i 2012, og det gav blandt andet et indslag i Krimi5, men når væsentlige detaljer udelades, så glemmer den gennemsnitlige dansker det hurtigt igen. Tilsendt beretning fra ‘Christian’, der for to år siden stod vagt på en ‘bøssebar’ i Studiestræde (København). Her kom han i nærkontakt med Adil milodi, en marokkansk asylansøger.

“19. januar 2012 springer jeg imellem en slåskamp mellem nogle homoseksuelle og indvandrere, de homoseksuelle er ved at få tæsk. Alt dette foregår på Cosy Bar hvor jeg står i døren på daværende tidspunkt. Slåskampen opstod grundet af de homoseksuelle, mente de to indvandrere havde stjålet deres Iphones, hvilket senere hen også viste sig at være rigtigt.

I akten får jeg skilt mængden ad, og beder på engelsk indvandrene om at smutte væk fra stedet. Jeg vender ryggen til et øjeblik, hvorefter den ene indvandrer endnu engang angriber en af de homoseksuelle der står udenfor. Ham får jeg skubbet væk, og ud på gaden, hvor hans kammerat kommer mod mig og slår ud efter mig, og rammer mig på halsen.

I dette øjeblik troede jeg ærligt talt ikke det var en flaske, mærkede ingenting, andet end noget der mindede om en lussing. Jeg husker adrenalinen sparkede ind, og jeg jagter den ene indvandrer op ad Studiestræde, mod Rådhuspladsen. Jeg er få centimeter fra at have fat i jakken på ham, men ud af det blå, stopper mine ben med at løbe, jeg bliver træt, svimmel og får pludselige smerter i hals regionen.

Tager mig derefter til halsen, og mærker der sidder noget fast i/omkring halsen. Tager fat om objektet og trækker det ud. I dette øjeblik går det op for mig hvad der er sket. Jeg står med bunden af et glas i hånden, indsmurt i blod. Kan mærke det varme blod løbe ned af maven på mig, faktisk opdager jeg, at jeg er indsmurt.

Folk kommer løbende over mod mig fra Cosy Bar. Bliver lagt ned på siden. En læge som var inde på baren, stak en finger i halsen på mig, for at stoppe blødningen, da hans skøn var at min pulsåre var blevet beskadiget af glasset, grundet de store mængder blod jeg havde efterladt.

Få minutter efter kommer en ambulance og kører mig til trama afdelingen, på Riget. Efter 3,5 timers operation er jeg på benene, 50 sting indvendigt/udvendigt, og mærket for livet.”

Såvidt episoden. ‘Christan’ har også sendt en beskrivelse af efterspillet.

“Nogle uger efter bliver jeg kontaktet af en efterforskningsleder fra Station City, som fortæller at de pt. efterforsker sagen (flot) – Men ikke er kommet frem til gerningsmanden. Ugerne går, og uden at være sikker, går der 10-11 måneder før jeg endelig får et opkald om at jeg skal møde op hos politiet og kigge billedmapper igennem.

Jeg og flere andre vidner til sagen har været inde og vælge billeder ud, og nu troede jeg at sagen skulle have en ende, dog tog jeg fejl.

Der går flere måneder hvor jeg intet hører fra politiet. Imellem tiden er der pludselig kommet en ny efterforskningsleder ind over sagen som via mail kontakter mig og fortæller omkring forløbet. Han forklarer at på nuværende tidspunkt har de åbenbart manden fængslet i Vester Fængsel – på grund af andre kriminelle forhold.

Grunden til de ikke har kunne fastslå hans indentitet, var fordi han var asylansøger, og havde flere cpr-numre registreret til sit navn/finger aftryk. Men den gode nyhed er at efterforskningslederen fortæller at asylansøgeren har indrømmet overfaldet på mig. Nu er den hjemme tænkte jeg… IGEN, skulle det vise sig at jeg tog fejl.

Der går flere måneder hvor jeg intet hører fra politiet. Jeg ringer ind til Station City og forhører mig omkring sagen, får en tilfældig politimand i røret som har lidt tilknytning til sagen, som fortæller at de ikke på nuværende tidspunkt kan fortælle mig hvad der skal ske, hvad der faktisk overhovedet sker, eller hvad fremtiden i bedste tilfælde kan bringe.

Ringer over længere tid ind, og får fat på den efterforskningsleder som tidligere havde sagen, som åbenbart er tilbage på sin post igen, hun fortæller mig at asylansøgeren har været anbragt på forskellige bosteder i mellemtiden, og har været stukket af fra politiet op til flere gange. …

Så får jeg omkring den 24/2-2014 en indkaldelse til retten. Hvor jeg skal bekræfte at jeg møder op. Jeg skriver en mail til politiet hvor jeg bekræfter, og spørger ind til indkaldelsen da det ikke fremgår hvem og hvad det omhandler. Jeg får svar tilbage at det er en sent indkaldelse, og at jeg bare skal møde. suuuuuper.

Dagen før retssagen, bliver jeg ringet op af den anden mand, som var blevet snittet under øjet af ovennævnte, at retsagen er mod ham. Og jeg vil blive kontaktet af efterforskningslederen. I 11. time, får jeg beskikket en advokat, som natten over arbejder med vores sag, og skal sætte sig ind i alle papirer, notater mm.

Dagen efter kommer jeg i retten, og skal aflægge vidne forklaring, på dette tidspunkt er det over to år siden at hændelsen skete. … Under retssagen valgte hans advokat at spørge ind til aftenen derpå, og prøvede at lægge ord i munden på mig, og få mig til at sige at jeg havde udøvet vold på ‘personen derovre’ hvilket jeg ikke havde. Efter mit vidneudsagn kom først vidne ind, og forklarede, samt manden der var blevet snittet under øjet. Efterfølgende fortalte de mig, at forsvarsadvokaten havde prøvet at få dem til at sige jeg havde udøvet vold mod ‘personen derovre’ og sagt direkte om det var aftalt spil på forhånd.

Anyway. Asylansøgeren havde fem domme i ryggen – tre gange tyveri – et groft overfald – et forsøg på manddrab, hvilket blev fejet væk, og sammenlagt for alle disse sager fik han 10 måneders fængsel og seks års udvisning ‘for vold af grov karakter’.

Et par dage senere er jeg på job i et asylcenter, en kvinde som deltog i retten kom forbi arbejdspladsen og skulle afsted med en beboer derfra. Jeg snakker kort med hende, og fortæller det var dejligt at sagen endelig var færdig, hvortil hun svarer at asylansøgeren er på fri fod, da han dagen efter skulle til aldersvurdering, og i stedet for at sætte ham i fængsel med det samme og afsone, så valgte man at placere ham på endnu et opholdssted, hvorfra han stikker af. Intet hørt fra politiet omkring dette. Glemt og pisset på af systemet.”

(Progressions rapport, 2014)

“Overstimulering; Sammentrækning af kroppen og sanseopfattelse; Dissociering og fornægtelse; Følelser af hjælpeløshed, ubevægelighed og stivnen; Koncentrations problematikker med tankemylder; Kikkert perspektuvering i offentligt rum; Pludselige humørsvingninger; Skam og manglende selvværd; Fastlåste handlemønstre; Mental tomhed; Amnesi; Flashbacks; Tiltrukket af farlige situationer; Dårlig nattesøvn, med døgn variabel; Højt emotionelt alarm beredskab; Muskel toksiske med mekanisk adfærd; Mimikfattig og fastlåst kropsholdning; Forsænket stemningsleje; Rumforstyrret; Fokuserings problematikker.” (fra traumaterapeutens rapport, 2014)