Fire måneder før det tyske valg har Angela Merkel for sidste gang præsideret over det fransk-tyske ministerrådsmøde, som skete virtuelt den 24. maj.

Der er i de seneste år sket en tilnærmelse mellem Frankrig og Tyskland, som Emmanuel Macron har ønsket lige siden han tiltrådte som fransk præsident. Vi så det,  da de to lande enedes  om at afvise Trump,   vi så det med sanktionerne mod Rusland, med at føre en stram sundhedspolitik og med stigende gældsætning af Europa til følge, en situation som Tyskland ellers altid har været modstander af deltage i. Vi har set det med den katastrofale indvandrerpolitik, og endelig i slagsmålet om Brexit, hvor de i stedet for at forsøge  at fastholde David Camerons Storbritanien (set med EU’s interesser) oplevede Merkels uforsonelighed ja agressive holdning over for London, bestyrket af Macron, og selvfølgelig meget til Boris Johnsons fordel. Alt i alt en tilnærmelse mellem de to statsledere, der har skabt spændinger og skadet Europa. 

Mens tysk presse siges ikke at interessere sig særligt meget for det virtuelle fransk-tyske ministermøde, så udtrykker fransk mainstream presse en viss tilbageholdenhed. For vel er det imponerende at opleve en kansler, som har tilpasset sig fire på hinanden følgende franske præsidenter uden at have tilknytning til Frankrig, men der er store problemer med at blive enige om løsningen på indvandrerpolitiken, og om hvordan man kan styrke euro zonen. 

Det kan tillige konstateres, at i de år, hvor Merkel har siddet på posten som kansler, har alle økonomiske statistikker vist en fransk tilbagegang, som har forhindret de to lande i at tale helt på lige fod. Differentialet mellem Frankrig og Tyskland mht. arbejdsløshed, offentlige udgifter og eksport har givet magasinet “Capital” den idé at give året, hvor Macron tiltrådte præsidentembedet, overskriften “Tyskland 4 og Frankrig 0, et forhold som ikke har ændret sig siden.  

Året 2020 skulle have været den endelige implementering af Den europæiske Union, dvs. Great Reset orkestreret via Covid19 med et stop for diverse besparelser til fordel for et sundhedsdiktatur, der allligevel er dårligt tilpasset epidemiens sværhedsgrad. Som vi har set, er der sket en statslig forvridning af markedet til fordel for de store digitale platforme og til skade for de traditionelle aktører inden for handel og serviceydelser og med en massiv gældsætning.

Resultatet er synligt. Frankrig kan fortsætte med at lade sine offentlige finanser rulle (snart med 120% offentlig gæld i forhold til BNP, hvor 62% offentlige udgifter er en del af BNP). EU-borgerne er fastlåst i spørgsmålet om vaccination, der ifølge Macron bør være obligatorisk, og EU er dømt til at vælge mellem den kinesiske økonomiske indflydelse eller at blive mast af den amerikanske Big Tech. . https://lecourrierdesstrateges.fr/2021/05/31/macron-merkel-cette-convergence-franco-allemande-pour-detruire-les-libertes/

Og nu kan Madame Merkel og Monsieur Macron så til slut enes i at afslutte deres manglende evner til at styre de væsentlige spørgsmål i en moderne verden, men også om deres uhyrlige forargelse, de har udvist over en dansk medierapport, ifølge hvilken Washington indtil 2014 brugte det danske undersøiske kabelnet til at aflytte personer fra Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig, som var et samarbejde mellem Danmark og NSA. Men så var der vist noget med, at Der Spiegel for få år siden afslørede, at tyske myndigheder havde aflyttet Laurent Fabius, den gang han var fransk udenrigsminister.. https://lecourrierdesstrateges.fr/2021/06/01/espionnage-americain-intelligence-danoise-et-hypocrisie-franco-allemande/ 

Hvorom alt er så må det konstateres, at vi i dag er kommet meget langt væk fra visionerne hos 1950’ernes grundlæggerne med deres planer om at opbygge en europæisk superstat, som ville komme til at agere i fællesskab for et stabilt demokrati og for et velstående Europa.