Tilfældet Lars er en bagatel, som der sker mange af hver eneste dag. Men tilfældigvis kom han op at skændes med en repræsentant for de nye ”settlere” og så fik piben en anden lyd: Politiet rykkede ud, Lars blev fyret og politikere på række og rad erklærede sin sympati, ikke med Lars, men med den nye kolonisator.

Vores medier bruger konsekvent ordet ”settler” om jøderne på Vestbredden. Hvorfor ikke om muslimerne i Vesteuropa? De opfører sig på samme måde: De har privilegier, de skal ikke anfægtes.

Lars var ufin, men det han sagde rummede en kerne af sandhed. Da Lars forholdt Kodes Hamdi at hun burde rejse hjem, svarede hun at hun var dansk, hun var født her. Det betød ingenting for Lars. For ham var Hamdi ikke dansk.

Men det var hun for Pia Kærsgaard og Søren Espersen. De har helt mistet takten.

Det er ikke akkurat nyt at der vokser tusinder af nydanskere op, som aldrig vil blive, ej heller ser på sig selv som danskere. Men de insisterer alligevel på at de er danske, lige så gode danskere som de indfødte. Blot på en anden måde.

Hidtil har Lars’erne troet at i det mindste Kjærsgaard og Espersen var enig om at de ikke var rigtig danskere. Nu får de at vide, at det er omvendt: De skal anerkendes som ligeværdige og det er Lars der burde skamme sig.

Anstændigheden sejrer.

Når de indfødte politikere tager parti for kolonisatorerne, er klokken slagen. Det burde være mulig med et halvt øje at se at selv om nogen er ubehøvlet betyder det ikke at de ikke har en pointe.

Ved deres unisone fordømmelse viser politikerne, at de ikke længere forstår danskerne. Det koster dem ingenting at kaste den første sten.

De ser ikke forskel på druk og salafisme. De vælger anstændigheden og hijab.

Men det er ikke Danmark.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!