Identitær fortæller, at Enhedslistens Rosa Lund i Folketingets Retsudvalg har spurgt justitsminister Nick Hækkerup, hvorvidt der var ‘påbegyndt en strafferetlig efterforskning af organisationen’ for anti-islamiske bannere ved en tidligere omtalt Metro-happening. Onsdag blev så dagen hvor Sikandar Siddique kaldt justitsministeren i samråd, for det han kalder ‘overfald’. Klistermærker bliver til ‘hærværk’, ord bliver til ‘overfald’. Den yderste venstrefløj har ingen proportionssans, og alt manipuleres til uigenkendelighed.
Men ellers kører historien videre. En tilfældig alkoholikers udbrud mod en islamist, skal bruges som rambuk for den multikultulle ideologi (læs: Islam som kultur og religion). Herunder tre eksempler. En leder i Dagbladet Information, en klumme i Ekstra Bladet, og en lang smøre fra skuespiller Pelle Hvenegaard i BT – ‘Det gør ondt helt ind i sjælen’ (ikke online, 26. maj 2021).
“‘Jeg tror, der er mange, der gerne vil isolere problemet til sådan en idiot her, men jeg synes, problemet er meget større, og derfor er det enormt vigtigt at få fokus på,’fastslår den 45-årige tv-vært, forfatter og foredragsholder. …
Han er nemlig overbevist om, at det er mange års kritisk politisk diskurs om muslimer og andre etniske minoriteter – særligt fra de regeringsbærende partier Socialdemokratiet og Venstre – der viser sin grimme bagside.
‘Der bliver kørt så hård en retorik på, at muslimer og indvandrere tager noget fra os, og de ødelægger vores land. Det gør jo, at vi har fået delt befolkningen op i os og dem, og det gør jo også, at folk eksempelvis kigger skævt til kvinder, når de går med tørklæde,’ mener Pelle Hvenegaard.
Han anerkender, at der kan være problemer forbundet med integrationen i Danmark, men slår fast, at den generaliserende retorik fra politisk side også rammer alle dem, der aldrig har udgjort noget problem.
‘Størstedelen er jo selvfølgelig bare ganske fredelige, almindelige mennesker, som jeg synes, man er med til at stigmatisere. Politikerne har også et ansvar for at tale til dem, for de bliver i virkeligheden ramt hårdest,’ understreger han.”
“… danske muslimer er hårdt ramt af hadforbrydelser. Samtidig påpeger blandt andre Institut for Menneskerettigheder, at der er et stort mørketal. Alligevel kan det virke, som om store dele af Folketinget taler hadforbrydelser mod muslimer ned eller ikke ser dem som et særligt problem. … Manden i Kastrup Havn er uden tvivl en idiot. Men han er desværre langtfra alene med sit had til muslimer. Det er fint at tage afstand fra enkeltsager, men det ville klæde danske politikere, hvis de også huskede at italesætte de mange andre eksempler på had, som aldrig bliver filmet og går viralt.”(Dagbladet Information v/Natalie Barrington Rosendahl, 26. maj 2021)
“… fordømmelser a la Stoklunds og Jarlovs er en fis i en hornlygte. For de to herrer ved jo godt, hvilke tangenter de spiller på, når de fører værdi-og udlændingepolitik. Nemlig på bekostning af danske muslimers ret til at blive behandlet som individer – i stedet for en stor klumpet masse med fællesnævneren islam. … jeg undrer mig oprigtigt over, hvorvidt det kommer bag på de to – og andre politikere – at der går en lige linje mellem Facebook-opslag af ukrudt og forslag om sindelagskontrol til samfundets trykkoger…“ (Geeti Amiri, Berlingske, 27. maj 2021)