Norman Rockwell Freedom to worship (1943)

Når man tænker over at Trump fik ti millioner fler stemmer i 2020 end i 2016 bliver danske mediers udskamning endnu mer uforståelig. Hvor er den journalistiske nysgerrighed? Den fremstilling af verden de giver læserne er manikeisk: Sort-hvid. Det handler om djævleuddrivelse, ikke oplysning.

Samuel Rachlin giver et eklantant eksempel i Berlingske:

En ny storløgn skal gøre Trump til præsident igen

Der er lang vej hjem for Republikanerne. Det amerikanske demokrati er truet. GOP skælver. Det gør Amerika også.

Artikkelen er en eneste lang diagnose af Trump og GOP. Men som med Demokraterne er det et ekstremt tilfælde af projicering: Alt Rachlin skriver om Trump gælder ham selv og hans kolleger. De lever mer og mer afsondret fra virkeligheden.

Danske journalisters forhold til Trump minder mer om voodoo-journalistikk: Hvis de bare stikker nålene dybt nok ind, skal han nok dø.

Derfor skrider Rachlin til værket og svinger lænden over Trump. Beskrivelsen kan ikke blive nedrig nok.

Løgnen lever. Løgn kan betale sig og går sin sejrsgang hånd i hånd med konspirationer i en tid, hvor begge er i højsædet. Det har aldrig været så let at lyve og sprede løgn og konspirationsteorier som i dag. Tweet-tweet. Velkommen til løgnens imperium.

Kristian Mauritzen, Michael Bjerre, Poul Høj har løjet systematisk om Trumps USA. Hvem er det de forsøger at overbevise? Er ikke meningen med journalistik oplysning? Var det ikke meningen at danskere skulle forstå hvad der sker på den anden side af Atlanteren? Hvornår var det hypermoralisme erstattet oplysning?

Mange Republikanere blæser på demokratiske principper og marcherer mod at skabe et autoritært system, som man kender fra Tyrkiet, Ungarn, Polen og andre lande, der dækker sig ind under eufemismen ’illiberalt demokrati’. Det drejer sig ikke om politiske visioner eller værdier. Kun om at sværge troskabsed til Trump og vise, at man tror på, at han vandt valget, og at Biden stjal det. 70 procent af republikanske vælgere tror ikke på, at Biden vandt valget på ærlig vis. Kun cirka en tredjedel af dem siger, at de har tillid til det amerikanske valgsystem. Amerika er dybt splittet.

Man kan blive alvorlig bekymret for Danmarks fremtid når man læser Rachlins vrøvl.

Biden er en charlatan, dessuden præsenil. Han har ikke forudsætninger for at være president. Andre trækker i tråderne: Obama og Susan Rice.  Det er ikke bare Republikanerne der mener at Biden jukset, også 17 procent Demokrater og 39 procent Uafhængige.

Rachlin lever i en parallell virkelighed. Demokraterne ændret valglovene i strid med grundloven i flere af delstatene. Man må ha ID for at gå på et sportsarrangement eller flyve, men ikke for at stemme. Rachlin vrøvler.

Overalt i landet arbejder Republikanerne på at ændre valglove og regler for at undertrykke valgdeltagelsen fra minoritetsvælgere i bestemte befolkningsgrupper, der vil stemme Demokratisk. De metoder har været brugt i amerikansk politik i generationer, og når løgnen råder, er der frit slag for snyd og bedrag.

Det kan ikke nytte noget at sable ned Rachlin. Han er representant for sit laug: Modstanden mod at erkende virkeligheden er massiv.

Hvordan kan den bestå? Vi kan være sikre på en ting: Heller ikke Berlingskes journalister klarer at bygge en mur der magter at holde virkeligheden ude.

Det er noget patetisk og trist over Rachlins klamring til en verden af igår.