Nyt

Foto: Wikimedia commons

Den franske præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon, som leder det ydre venstre-parti La France Insoumise (LFI), startede sidste søndag, knapt et år før præsidentvalget i Frankrig, sin valgkamp i Aubin i den sydfranske region Occitanie.

Beskæftigelsessituationen blev et gennemgangstema under Mélenchons udendørsarrangement, som fandt sted på symbolsk grund for venstrefløjen, givet at den franske hær i oktober 1869 skød og dræbte 14 strejkende arbejdere netop i Aubin.

Præsidentkandidatens mest opsigtvækkende udtalelse gjaldt imidlertid demografi:

I 2050, sagde Mélenchon, vil 50 procent af den franske befolkning være af blandet etnicitet. Vi er et folk som ”kreoliseres” i dette øjeblik, forkyndte LFI-lederen til forsamlingen.

Ifølge Mélenchon er årsagen til dette åbenbar, nemlig at kærligheden ikke tjekker papirer for at se hvor den skal sætte ind.

Det er ikke første gang Mélenchon snakker om etnisk blanding. Om baggrunden for det sagde han sidste efterår at ”kreoliseringen”, et begreb han låner fra filosoffen Edouard Glissant, «sker af sig selv». Glissant har fremhævet fænomenet som et bedre alternativ end assimilering.

Præsidentkandidatens prognose er ikke enkel at drøfte, al den tid Frankrig ikke fører officiel statistik over etnicitet, og demografer som udtaler sig til franske medier vægrer sig for at gå ordentlig og oprigtigt ind i materien.

Den franske EU-parlamentariker François-Xavier Bellamy, som repræsenterer republikanerne, mener at Mélenchons udtalelse er racistisk. Den franske nation har ingenting med etnicitet at gøre, siger Bellamy.

I henhold til Mélenchons udtalelse søndag gennemgår Frankrig for tiden en demografisk revolution. Ikke desto mindre bliver det ofte affejet uden nærmere forklaring, at der foregår en befolknings­udskiftning i landet.

franceinfo Le Figaro Marianne Libération Europe 1 Le Figaro