Vesten befinder sig i et spil hvor man hele tiden benægter og fortrænger, hvad der foregår. For hver eneste drejning af skruen bliver det stadig tydeligere at vi vikles ind i konflikter, vi ikke kan håndtere.

En stor del af venstrefløjen har solgt sig til islam. Pga. den store medieindflydelse udsættes vi for en stadig stærkere propaganda for islam.

Det er mærkbart hvordan ramadan for hvert år troner stadig højere i statsmedierne. Muslimer opfatter signalet: De er på vej op og det sker ud fra islamiske præmisser. Det er danskerne, der skal ned med nakken.

Israel og jøderne er centrale i det politiske islam. Hver gang Israel må forsvare sig ser vi at jødehadet er vokset i Vesten. Heller ikke dette er politikerne i stand til at standse. De er med på vognen.

Jøderne vil således forlade Europa nok en gang og alle ved hvad det betyder.

Men det er os, der står overfor den værste skæbne.

Vores medier og politikere nægter at forstå terrorens psykologi:

Hvad består terror i? Det er en chokmetode til at ødelægge modstanderen fysisk og psykisk.

Jøderne har måttet lære at leve med terroren for at overleve.

I filmen Libanon af Samuel Maoz skildres krigen i 1982, som han selv deltog i, gennem soldater i en stridsvogn. Alle bør se denne film og læse Documents interview med regissøren for at forstå hvor dybt krigene har præget israelerne. Katharsis

Der er en scene som bliver stående: En guerilla har taget civile gidsler og bruger disse til at angribe soldatene. Soldaterne må bestemme sig: Skal de ofre sig for at gidslerne overlever her og nu? Eller skal de dræbe guerillasoldaterne først? Hvis de vælger det første har de givet op. Da taber de og landet bliver udslettet. Så findes der ikke længere noget Israel. Terroristerne tvinger hele tiden jøderne til at træffe sådanne brutale valg.

Terrorisme er en metode som også brutaliserer den som angribes, fordi den tvinger modparten til at træffe forfærdelige moralske valg.

Den som undlader at fortælle om terrorens metode, bedrager læseren.

– Man husker scenen i filmen, hvor guerillasoldater tager gidsler i anden etage på et hus, og står med civile foran sig. Ordren kommer om at skyde dem. Hvis du venter fem sekunder med at skyde vil din ven dø, hvis du venter 10 sekunder vil du selv dø. Krig tillader dig ikke at være moralsk. Du har ikke tid til at overveje: hvad gør jeg? du må handle på brøkdelen af et sekund. Ellers er det dig, der dør.

– I Beirut var der civile og våben på hver anden balkon. Den som ville tjekke hvert sted ud først, ville ikke leve længe.

Når journalisterne og venstrefløjen kritiserer Israel for manglende proportionalitet, er det i virkeligheden terroristerne de er på parti med.

Krigen brutaliserer og krigen mod islam brutaliserer os. Når vi forstår hvad islam betyder, vil vores respekt for Israel øges. Israel har trods alt lykkedes med at bevare et civiliseret samfund.

Det er ikke sikkert Europa vil klare det samme.

Vores elite tager hele tiden terroristernes parti, i humanismens navn. Det er det, der forvirrer vanlige mennesker. De får en reprimande om at de for at være gode borgere skal give rum til de fremmede, selv når disse aldeles ikke opfører sig anstændig. Det demoraliserer dem. De mister fodfæstet.

Politikerne overfører deres egen vankelmodighed på andre.

Folk forstår ikke at terrorismens bedste forbundsfælle er humanismen.

Derfor er det en djævlepagt at hente IS-mødrene og deres børn “hjem” til Danmark.

Det er terrorismens triumf