Collage: Politiken, 19. maj 2021

Ekstremismeforskere vil gerne forske i afradikalisering af højreorienterede terrorister, men der er ingen, og her i 2021 er de nødt til at advare om truslen fra anonyme der skriver anti-feministisk på internettet. Mens højreorienterede debattørerer skal afradikaliseres, så er målet noget andet for Koran-tro Syrien-jihadister. De skal ‘hjem’ til Danmark, integreres i det danske samfund, men ikke afradikaliseres, blot ‘demobiliseres’, da de jo har ret til at have en ekstrem ideologi. Ja, og så er det vigtigt vi ikke kalder terroristerne for ‘terrorister’, ligesom vi ikke må kalde kalifatets børn for ‘børn af kalifatet’. Der må være gode velbetalte jobs i den slags.

Kronik i dagens Politiken af traumepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani og terrorforsker Tore Hamming, trykt nogle timer efter regeringen besluttede at importere Syrien-jihadister og børn.

“… Der har de senere år været en sørgelig tendens i danske terrorsager, hvor fokus for entydigt har været på at straffe de retsforfulgte. Ganske vist handler vores retssystem om at straffe lovovertrædelse, men det bør i lige så høj grad handle om, hvordan man under afsoning aktivt arbejder med at rehabilitere og resocialisere dømte til at kunne begå sig som retlydige samfundsborgere efter endt afsoning. …

Første og vigtigste skridt er, at rehabiliteringsindsatsen påbegyndes, så snart kvinderne varetægtsfængsles. Igennem samtaler skal det vurderes, hvor de befinder sig mentalt og ideologisk, så man har de nødvendige forudsætninger for at udarbejde individuelle forløb, der adresserer deres traumer og de ekstremistiske ideologiske holdninger, som de muligvis fortsat nærer sympati for.

Grundstenen i disse forløb skal være regelmæssige samtaler med kompetente fagpersoner, der arbejder med demobilisering – altså afstandstagen fra vold som legitim politisk udtryksform– samt identitetsopbygning. …

I forsknings-og praktikerkredse differentierer man mellem afradikalisering og demobilisering – og dermed mellem tanke og handling. Afradikalisering er en ambitiøs proces, der involverer, at en person ændrer sin ideologiske overbevisning.

… Demobilisering er mere realistisk, da det ikke beror på en ændring af en persons holdninger, men derimod hvordan den pågældende person agerer på baggrund af dennes holdninger. Pointen er, at det ikke er problematisk, at en person har et religiøst ekstremt verdenssyn, hvis det ikke udtrykkes gennem vold, og derfor er fokus på at påvirke personens handlinger og ikke idéer.

I Danmark arbejder vi primært med at demobilisere ekstremister af alle farver. Vi vil have dem til at afstå fra vold, men ikke nødvendigvis ændre deres holdninger.

… Det er derfor især vigtigt, at vi er opmærksom på den retorik, som vi bruger, når vi taler om børnene. At omtale børnene som ‘ISIS-børn’ og ‘børn af kalifatet’ eller mødrene som ‘terrorister’, inden de er blevet dømt af en domstol, kan medføre dybe følelsesmæssige og identitetsmæssige udfordringer. … Inklusion derimod vil give dem mulighed for at se fremad og starte på ny.”