Amol Rajan, tidl. The Independent

Tilfældigt kom jeg i går til at se en genudsendelse af femte afsnit af den engelske dokumentarserie ‘Fotografier der forandrede verden’, (Photos that Changed the World, 2019), og det var selvfølgelig rent mikrofonholderi for masseindvandring. Det blev fortalt at Alan Kurdis far arbejdede i Tyrkiet, og de således mere var migranter end flygtninge, men det blev næsten henkastet fortalt. Pointen var at det var synd for beboerne i et krigshærget arabisk land, at de ikke alle kunne bo i Europa. Adskillige gange i de 22 minutter, så man Alan Kurdi liggende død i vandkanten, ligesom der i slutningen af udsendelse også blev vist billeder af Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande tilbage i 2019.

Med tanke på min kommende retssag, så var det alligevel interessant at høre journalisterne sætte ord på rationalet. Det var ikke bare i orden at vise billeder af døde flygtninge, men nødvendigt, da det fik følelserne i kog og i sidste ende fik politiske konsekvenser. Merkel åbnede eksempelvis grænserne på grund af Alan Kurdi-billederne. ‘En åben grænse ville redde liv’, forstås.

I udsendelsen kan man blandt andet høre den daværende Independent-redaktør Amol Rajan, forklare hvorfor han valgte at sætte en død dreng på forsiden. Målet var at ‘chokere verden’, og få ‘folk til at gribe til handling’.

Amol Rajan, tidl. The Independent: Det var en humanitær katastrofe, en af de største siden 2. Verdenskrig, og man blev bombarderet med billeder. Jeg var redaktør for The Independent, delt op i papir- og netudgave. På nettet havde man publiceret et billede der overskred avisens etiske retningslinjer. … Vi bestemte os for ikke alene at publicere billedet, men heller ikke censurere det, for at chokere verden. Nogle gange er det journalistikkens opgave at chokere verden. … I det øjeblik kom en politisk krise til i stedet til at handle om mennesker. Overskriften vi valgte, ‘Nogens barn’, viste at Alan Kurdi var et symbol for alle børn. Han er der som individ, men også som symbol på krisen, og han er et symbol på frygtelige lidelser. Som folk ærligt talt ikke gjorde nok ved. … Jeg synes, det var godt at chokere verden, men jeg tror, det var en fordel, at jeg endnu ikke forstod – at det faktisk var uudholdelig at se. I dag vil jeg ikke se det billede. Da jeg satte det på forsiden, syntes jeg, alle skulle se det.

… Politikerne prøver at gå fra retningslinjer og det abstrakte til det ægte og følelsesmæssige. Det, Alan Kurdi opnåede gennem sin død, forfærdelig som den var, at han forvandlede statistik til en ubærlig, samvittighedsløs menneskelig tragedie. … Jeg mente, at enhver omkostning ved at forbinde The Independent med noget, der var så frygteligt at se, ville blive opvejet af at tilskynde til handling. … Både regeringens og oppositionens ledere var småbørnforældre. De kunne relatere til Alan Kurdi, og jeg ved, at billedet af Alan Kurdi spillede en stor rolle i folks opfattelse af krisen. … Mit formål med billedet var at få folk til at gribe til handling. Sociale medier gav os adgang til utroligt mange mennesker verden over, som forhåbentligt alle ville føle, at Alan Kurdi ikke skulle dø forgæves. Efter min mening bringer et godt billede det fjerne tæt på. Det er ikke et tilfældigt barn der kræver din opmærksomhed. Gode fotografier chokerer folk og gør situationen relevant for dem. Kombinerer man det med dagens muligheder for virale billeder, der på kort tid bliver set af milliarder af mennesker, kan man ikke alene forandre verden, men bekæmpe retfærdighed, og anspore til revolution og gøre noget, der gør livet værd at leve.”

(sagt af ‘aktivist’)

Citater.

“Abdullah sagde, at billedet er et wakeupcall til verden. Tusindvis af familier og børn dør. Og vi siger ikke en lyd. … Da verden så billedet af Alan Kurdi berørte det millioner af mennesker. Det fik dem til at gøre noget. Det gjaldt også politikerne. … det skulle være en konstant påmindelse for folk… ‘I må ikke lukke døren for de desperate mennesker. De flygter fra krig, fare og død, og så bygger i et hegn?’ … Abdullah sagde: ‘Hvor mange billeder skal verden se, før vi gør noget og har fået nok?’. Jeg håber billedet af drengen på stranden vil blive ved med at berøre folk over hele verden. Lad det være en konstant påmindelse i vore hjerter og sind. “ (Tima Kurdi, tante)

“Jeg siger til pressen, at de ikke må sløre billedet. Verden skal se det.” (Tima Kurdi om Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande, 2019)

“Billedet af drengen på stranden sendte chokbølger gennem verden. … Det nåede helt ind i regeringens hjerte.” (Speak)

“Angela Merkel åbnede næsten omgående grænserne og tog imod over en million flygtninge. … Selv nu er det et frygteligt billede, men det menneskeliggjorde det. Men det er svært at sige, hvor længe det varer. Folk glemmer. En påmindelse er måske nødvendig…” (Mike Molloy, tidl. The Mirror-redaktør)