De italienske futurister besang krigens mentalhygiejniske effekt i forbindelse med 1. verdenskrig, mens dadaisterne efter verdenskrigen vendte sig bort i rædsel fra det såkaldt civiliserede samfund, der havde tilladt massakrerne i skyttegravene. Siden futuristerne har kunstnere som flest abonneret på freds- og antikrigsretorik.