Danmark og Rasmus Paludan spillede en hovedrolle, da en 24 år gammel somalier forklarede sig i Oslo Tinghus om sin befatning med danske muslimers hævn for Rasmus Paludans koranafbrændinger.

Somalieren siger han blev totalt besat af vrede, da han så filmene af Paludan, der brændte koraner af offentlig. Ud fra islam er der kun én straf for skænding af koranen: Døden.

Alle lovskoler i islam er enige om at straffen for frafald er døden.

-Vil du sige, det var rigtigt at dræbe Paludan, spurgte anklager Geir Evanger.

-Ja, hviskede tiltalte. Anklageren havde forsøgt at kaste en redningskrans ud, men somalieren var klar i mælet: Enhver muslim, der svarer benægtende, er ikke længere en muslim, men en frafalden. Rene ord for pengene.

Men dermed bevægede tiltalte sig også henimod at sandsynliggøre at sms´erne han sendte til sine brødre i Danmark om at dræbe “mindst 20” og “brænde hus og bygninger” og “gøre Danmark til et nyt Frankrig”, var bogstavelig ment.

Tiltalte sagde han huskede karikaturkrisen og havde spurgt voksne mennesker, hvorfor danskerne hånede profeten. -Fordi de hader islam, var svaret, som tiltalte åbenbart troede på.

Da Paludan dukkede op var han på en måde bare opfyldelsen af karikaturstriden. Han fulgte i samme spor. Danskerne skulle dø.

Aviser som New York Times gøder den samme jord når de skriver at intet land i EU er mere fremmedfjendsk end Danmark, fordi landet nu vil afvise migranter ved grænsen og henvise dem til at søge asyl fra lande i Afrika. Går vi længere tilbage var der smykkeloven. Alle historier bruges som bekræftelse på at Danmark hader islam. Ghettopakken og dobbelte straffe i bestemte områder, bruges til at demonstrere det samme.

Hvis danskerne synes stramningerne er stort set symbolske, er det fordi de er endnu værre end deres politikere.

Sådan er fremstillingen i internationale medier. Når man sidder og lytter til en 24-årig muslim får man alle disse fordomme bekræftet.

Anklager Evanger erklærede sig enig med tiltalte: Paludans handlinger var skrækkelige. Han kunne godt forstå at somalieren blev oprørt.

At der er forskel på ikke-voldelige symbolske handlinger og drab, blev ikke bemærket. Han fik lov til at sige de mest fantastiske ting: Som at IS-drengene var gode drenge. Det var vestlig propaganda, der fremstillede dem i så dårligt lys.

Islam giver muslimerne ret til at forsvare sig. Der er en offensiv og en defensiv jihad. IS drev defensiv jihad i Irak. Men hvad med terroren i lande, hvor civile overhovedet intet har gjort, ville Anklageren vide. -Dræbte kvinder og børn i Irak havde heller intet gjort, svarede somalieren.

Han pejlede sig ind på at sharia gælder der, hvor der bor muslimer. Det spiller ingen rolle om dansk lov siger noget andet. Hvis ytringsfriheden misbruges til at krænke islam, skal vedkommende dø.

Det utrolige er, at anklager, dommer og forsvarer viste en vis forståelse for somalierens vrede. De har bevæget sig i retning af at islam skal nyde godt af krænkelsesfrihed.

Dermed har sharia gjort sin entre i norsk retspleje.