«Racistiske gule afstandsmarkører på metrostationer vækker vrede.» Dette var overskriften i B.T. efter at unge, danske patrioter aktionerede mod islamisme. Avisen ændrede senere overskriften til «provokerende».
Det var ungdomsbevægelsen Generation Identitær (GI) som klistrede nogle små plakater op. Budskabet var enkelt:
”Hold afstand til islamister – pas på dig selv og andre”.
Budskabet spiller selvsagt på situationen omkring Covid-19, hvor vi i over et år er blevet fortalt at vi skal holde afstand af hensyn til risiko for smitte.
GI Danmark forstår ikke hvad som er racistisk med et budskab som advarer mod en ideologi som har ført til flere hundrede dødsfald i Europa gennem flere blodige terrorangreb.
Det er omtrent lige så racistisk som at skrive ”Hold afstand til socialister” eller til tilhængere af andre politiske retninger. Endvidere citerer B.T: ”at vi har begået hærværk, men der er tale om let klæbende papir på granitgulve, som er lige til at tage af. Vi skader aldrig andres ejendom ved vores aktioner. Den slags lader vi venstrefløjen om.”
Men Kristian Hegaard fra Radikale Venstre hidsede sig voldsomt op på Facebook.
STOP DISKRIMINATION
I går kunne man se disse modbydelige klistermærker på Københavns metro- og togstationer. Det hører ingen steder hjemme!Forventer at politiet straks har grebet ind mod denne hærværks- og hadforbrydelse. Vi skriver heller ikke hold afstand til mennesker med handicap, homoseksuelle eller andre.
Nej tak til racisme og diskrimination.
På sin hjemmeside beskriver GI Danmark sammenligningen som absurd.
Det er ikke det samme at have et handicap eller at være homoseksuel, som at tilslutte sig en voldelig islamistisk bevægelse og stikke folk ned på gaden, skyde folk og bombe offentlige transportmidler eller Ariana Grande-koncerter. Hvis Hegaard mener at de ting kan sidestilles, så står det værre til med de Radikale end man lige gik og troede.
Den af B.T, omtalte ”vrede” har mest været begrænset til filterbobler på Twitter og Instagram, hvor venstreorienterede åbenbart har det utroligt svært med, at man kritiserer islamister. Der er sågar et piktogram af en islamist med en machete og et bombebælte på mærkaterne. Begge er våben, der er blevet anvendt af islamister, når de har slagtet uskyldige mennesker på Europas gader.
At folk på venstresiden nu pludselig snakker om hærværk, på grund af nogen klistermærker som let kan fjernes, er selvsagt noget specielt, i lyset af de voldsomme demonstrationer til støtte for Black Lives Matter. I USA alene har demonstrationer og rene optøjer ført til kaos, splittelse og ødelæggelser for mange milliarder USD, og et relativt højt antal skadede og døde. Og at islamister udgør en reel trussel er ingen konspirationsteori.
En skolelærer blev halshugget i Paris sidste år. Kort tid efter blev uskyldige halshugget i en kirke i Nice, og folk blev skudt ned i Wiens gader. Forleden blev en kvinde myrdet på vej ind på en politistation, da hun fik skåret halsen over. Alle disse handlinger er foretaget af islamister. Derfor er det en rigtigt god ide, at holde afstand til dem.
De kunne også have nævnt læreren fra Batley Grammar School, som trues på livet og lever på hemmelig adresse. Eller hvordan Sian, Stop islamiseringen af Norge, må beskyttes af politiet for at ytre sine meninger.
Er det nu en hadforbrydelse at advare mod islamisme? Er det hadefuldt ikke at kunne lide andre ideologier også, som nazisme og stalinisme? Hvad med alle de som i disse dage demonstrerer mod Israel og implicit jøderne?
Den norske statsminister opfandt det idiotiske begreb «religiøs rasisme». B.T. udtrykker at det er racisme at holde afstand til islamister, og fremstår dermed som en støttespiller for Radikale Venstre.