Søndag var der efter sigende store vanskeligheder på Lampedusa og Sicilien, da gummibåde og mindre skibe igen sejlede over Middelhavet i stort antal. Allerede søndag morgen blev der slået alarm af kystvagterne om ny invasion på vej, og ifølge den italienske avis Il Giornale den 10. maj landede omkring 1000 personer på Italiens kyst i de tidlige morgentimer. 

Jamen hvilke strålende nyheder!  Gud være lovet, og lovet være alle venligboerne og Tartufferne med. Nu vil de strømme til med mad og varme tæpper til staklerne, som har mistet deres papirer og forladt konerne.

Derfor kunne italienske aviser nu berette om heftig travelhed med at forberede  modtagelsesfaciliteter på Lampedusa, som i forvejen har store problemer og som frygter mere vold og ballade fra endnu en ladning immigranter.

Matteo Salvini, partilederen for det italienske parti Lega havde tidligere slået i bordet over for premierminister Mario Draghi, og skulle have sagt “Nu stopper de landinger!”og have forlangt øjeblikkelig aktion. Men dertil kommer ikke mindst den stigende uro hos hele den italienske befolkning, (Il Giornale ha dichiarato di aver chiesto un incontro al presidente del consiglio)  

Naturligvis er Salvini kommet op på tæerne, og han forsøger nu at lægge pres på partiet I Fratelli d’Italia, som han til en vis grad sympatiserer med, og som udgør rygraden af centrum-højre, der som oppositionsparti alene ville være i stand til at gøre krav gældende. Hos politikerne ved roret er der derimod ingen begejstring for Salvinis eventuelle fingeraftryk på valg af metoder for at få stoppet importen, da nuværende leder af Demokraterne, tidligere premierminister, Enrico Lette har givet udtryk for en helt anden holdning. (Il Giornale con il segretario Enrico Letta ha espresso ben altre posizioni ). Her har de markeret sig klart og talt om principper om modtagelsen, som ikke kan forhandles, udtaler de.

Mario Draghi forsøger nu at samle partierne om den førte politik, og Luciana Lamorgese, italiens indenrigsminister, ønsker hurtigst muligt at etablere en ny høring hos de europæiske statsledere for at genstarte diskussionen om en fordeling af flygtninge, jf. Malta aftalen af september 2019. Og så vil behovet for en kontrolinstans naturligvis opstå, men her har vi så EU, hvis man ellers kunne regne med solidariteten, som er et stående problem i Bruxelles. Så de har ikke mange esser i ærmet, da europæernes modstand mod denne menneske flodbølge som bekendt er stor.

Hvad vil man da? Man kunne jo stoppe NGO’erne og lave grænsekontrol? Men nej, her skal vi ikke glæde os, for de italienske demokrater har et stort ord at skulle have sagt, og de vil ikke være med – i hvert fald ikke mht. til at lukke grænserne. Vi må hermed notere, at det får lov til at gå sin skæve gang, for politikerne har ikke nogen idé om, hvad der kan gøres.

Nu kan volden så brede sig op igennem Europa. I Frankrig er det som vi ved farligt at gå på gaden, hvor horder smadrer butiksvinduer og mennesker og brænder bilerne af. Stakkels politi som skal tage kampen op. Men nu hører vi også, at politiet i Frankrig ikke griber ind. Derfor varsler militæret deres indgriben, som vi har læst.

Jeg synes det ville være en god idé at frede politiet og sende politikerne ud til gadekammpene. Som en frontdivision naturligvis. Jeg er sikker på, de ville kunne tale gemytterne til forståelse.

Af Bitten-Kirsti Nielsen