Synagoger som brænder i Israel er noget israelerne ikke kommer til at finde sig i. Det er næsten ufatteligt. At det er naboerne som har sat ild på, gør noget ved forholdet til naboen.

I NRKs dækning er oprøret i Lod ikke nogen vigtig del. Det er humanisme de skubber foran sig, og derfor taber Israel, fordi Israel har evnen til at forsvare sig. Det er en syg logik.

Angrebene fra Gaza denne gang er anderledes end før. De er mere dødbringende. Det skræmmer israelerne, som sidder i beskyttelsesrum. Mest skræmmende er alligevel at araberne i Lod gik til angreb på jødiske butikker og brændte en synagoge ned. Der har også været angreb på jøder i andre byer.

Begge disse faktorer gør at myndighederne har et stort rum til handlinger.

Sidsel Wold siger i morgentimerne at de cafe-latte-drikkende mennesker i Tel Aviv har fået et chok over at opdage at de er mål for raketterne. De har altid troet at de var en undtagelse.

Men Wold formår ikke at frakoble denne opdagelse til at det forandrer Israels game plan: Myndighedernes opgave er i første række at forsvare og beskytte indbyggerne. Hvis raketterne kommer fra Gaza, er det Hamas som må bære ansvaret. Når journalister og vor udenrigsminister hellere vil snakke om børnene i Gaza, er det en afsporing. Empati i krig er en luksus kun tilskuere kan unde sig. Når norske og internationale myndigheder forlanger at Israel også skal tænke på børnene i Gaza, undergraver de Israels ret til at forsvare sig.

Hamas indledte en massiv spærreild af raketter mod det sydlige og centrale Israel i de tidlige timer onsdag morgen og dræbte en mand og hans datter og sendte hundreder af tusinder af mennesker fra Tel Aviv til Beersheba, på flugt til beskyttelsesrum.

Den store affyring af raketter blev tilsyneladende lanceret som reaktion på, at Israels forsvarsstyrker ødelagde en bygning i Gaza og dræbte to senior Hamas-agenter i en målrettet strejke

I timesofisrael.com står der vitterlig at «hundredtusinder» af israelere måtte søge tilflugt i beskyttelsesrum. Det lyder utrolig. Israelerne har været vant til at kunne stole på at Hamas’ lave tekniske niveau, raketternes begrænsede rækkevidde og Iron Dome til sammen forskåner dem. Derfor har statistikken som regel kun vist materielle ødelæggelser, men ikke særlig omfattende personskader. Dette ser ud til at ændre sig nu. En far og hans datter blev dræbt i morgentimerne. Følgerne af at en bus blev ramt i Holon udenfor Tel Aviv kunne være blevet meget værre. Israelerne «ser» fremtiden.

Irans udenrigsminister Javad Zarif flyver til Syrien, meddeles det. Hvis Hizbollah skulle slippe sine raketter løs, vil spillet ændres. Hizbollah vil kunne påføre byer som Haifa skader i et helt andet omfang end Hamas. Men Libanon er allerede et samfund på afgrundens rand. Efter otte år med borgerkrig i Syrien, har Iran da mod på en ny krig?

Den ydre fjende kan Israel forsvare sig mod. Det er værre med den indre. Det som skete i Lod, kan vise sig at være skelsættende.

Intenst arabisk oprør brød ud i den centrale israelske by Lod sent tirsdag, hvor tre synagoger og adskillige butikker angiveligt blev antændt, og snesevis af biler brændte. Den israelske regering erklærede undtagelsestilstand i den blandede jødisk-arabiske by og sendte hurtigt flere grænsepoliti-enheder til at arbejde for at gendanne orden.

Synagoger som brænder i Israel er noget israelerne ikke kommer til at finde sig i. Det er næsten ufatteligt. At det er naboerne som har sat ild på, gør noget ved forholdet til naboen.

I NRKs dækning er oprøret i Lod ikke nogen vigtig del. Det er humanisme de skubber foran sig, og derfor taber Israel, fordi Israel har evnen til at forsvare sig. Det er en syg logik.

Oversættelse Karsten Søberg