Nyt

En af de mest kendte islamkritikere er kommunikationskonsulenten Christian Marcussen, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter.

I et opslag på Facebook kalder Christian Marcussen den pakistanske imam Naveed Baig for ‘en af Danmarks mest moderate imamer’.

Imam Naveed Baig har tidligere fremsagt religiøse dødstrusler i en moske i København. Det blev afsløret i 2006 af flere store danske medier.

Naveed Baig har også udvist radikaliseret adfærd, da han i flere år var et ledende medlem af islamistbevægelsen Minhaj-ul-Quran. Organisationen stræber efter at oprette en islamisk stat, og grundlæggeren har støttet stening af kvinder.

Islamkritikeren Christian Marcussen er en indsigtsfuld debattør, og hvis han har ret i, at Naveed Baig er en af de mest moderate imamer i landet – så siger det en del om de resterende imamer i Danmark.

I de fleste danskeres øjne er man ikke en ‘moderat imam’, hvis man har været et ledende medlem af en radikaliseret islamistbevægelse og opfordret til drab på mennesker, der kritiserer religion.

Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration. Rådet ledes af den marokkanske socialrådgiver Halima El Abassi.

Christian Marcussen har været medlem af Rådet for Etniske Minoriteter siden foråret 2019.