Kommunisterne udviklede en teori om brugen af “bevægelser”. Tidligere var det EU, så blev det miljø og nu er det Pride. Politikerne har sloges om at kaste sig på Pride-bølgen. De har brugt deres magt til at tvangsindlemme det offentlige i Pride, med flagning fra offentlige bygninger. De følger en opskrift hentet ud af kommunistiske håndbøger. 

– Det er jo næsten parodisk at tre relativt små partier er nær ved at have rent flertal blandt norske journalister. Situationen har været sådan længe. Men det er klart at det siger noget om norsk presse, siger redaktør for den kristne avis Dagen, Vebjørn Selbekk til Nettavisen.

Ja, sådan har det været svært længe. Derfor har de tre yderliggående røde partier (jeg anser også MDG som rødt) en opslutning på rundt regnet 16 % i befolkningen, mens den altså er 42 % blandt journalisterne. Uden denne langvarige røde dominans i norske medier ville de tre partier antagelig ikke have haft mere end maks. 5 % opslutning. Det er klart at når medierne må bestemme både agenda, debattens præmisser, terminologi og ensidig vinkling over mange år, så ændres stemmemønsteret gradvis i samme retning.

Med dette mener jeg at ubalancen mellem journalister og den almene befolkning faktisk er endnu større end det tallene ved første øjekast kan vise. Dette viser at modstandskraften i folket har været stor, men også at modstanden nu i stigende grad er i færd med at brydes ned og kollapse efterhånden som tiden går. Venstre journalisterne giver hver for sig og samlet deres daglige lille bidrag i den pågående psykologiske demoralisering i vestlige samfund, eller “ideological subversion” som det hedt på KGB’s fagsprog. Den langvarige psykologiske undergravning har været vedvarende og sej. Vi ser nu hvordan denne psykologiske krig efter mange årtier endelig bærer frugt ved at de progressive ved ufine metoder lykkes med at kaste USA ud i en opløsende overgangsfase som bereder vejen til et kommunistisk elite-diktatur.

Fordi denne radikale gruppe fortsat er i mindretal i Norge, Danmark og USA, deres store medie og akademiske dominans til trods, så tyr de nu i USA til mange af de samme frygt-metoder som blev brugt af bolsjevikkernes revolutionære hjerner i Sovjetunionen under Lenin og senere Stalin. Den nye politiske ledelse i USA forsøger at sætte indbyggerne op mod sine anti-globalistiske modstandere ved at udpege dem som terrorister og farlige samfundselementer. Vi har længe set lignende tendenser i Norge, men mindre udartet end under Bidens nye gangster-administration.

I Rusland begyndte de røde revolutionsgardisterne straks efter magtovertagelsen i 1917 at udpege sine fjender som asociale elementer, før de arresterede dem, dømte dem til døden eller sendte dem til arbejdslejre og koncentrationslejre (Gulag). Leninismens ideologiske efterkommere (eller børnebørn og oldebørn) i norske medier bruger ord som “højreekstreme” eller “hadefulde” når de skal udpege, marginalisere og isolere sine modstandere. Til merkelappene knytter de påsatte holdninger som de gentager til det kedsommelige i mange typer fora for at flertallet i befolkningen til slut skal tro på deres advarende narrativer. Tidligere CIA-direktør (som højst sandsynligt er en konvertit til islam, noget som måske ikke er en helt ubetydelig tillægsinformation i denne sammenhæng), kræver nu at Biden-administrationen skal flytte krigen mod terror fra Mellemøsten til USA.

Vi kan for eksempel se hvordan CIA nu rekrutterer unge woke-medarbejdere, fortrinsvis fra minoriteter, til en ny enhed bestående af unge og enfoldige woke-kadetter, hvis opgave ikke er at beskytte USA, men at beskytte den Demokratisk styrede et-partistat, som nu er under fuld opsejling. Deres opgave bliver at lokalisere og overvåge “kontrarevolutionære” elementer, altså det store flertal i befolkningen som endnu ikke vil underkaste sig den nye totalitære et-partistat og dens ideologi. Derfor skal statens magtmonopol tages i brug til formålet. Ved at rekruttere misfornøjede, indoktrinerede og historieløse kulturrevolutionære purister fra racemæssige minoriteter, sikrer den revolutionære hvide elite sig at rekrutterne forbliver brændende og loyale i tjenesten. Det disse unge og enkle minoritets-wokister ikke forstår, er at deres drøm om det kommende idealistiske “woke-proletar-diktatur” på et senere tidspunkt vil blive afløst af partiets diktatur. Den nye kults øverste ledere vil kræve total kontrol.

CIA’s nye heksejagt-soldater vil på mange måder komme til at blive en moderne udgave af sovjetternes hemmelige politi, Tsjekaen (forkortelse for «Den alrussiske ekstraordinære kommission for kamp mod kontrarevolution og sabotage»). De skal skræmme folk til lydighed. Attentatforsøg mod Lenin i 1918 blev startskuddet til “Den røde terror” mod mostanderne. “Stormen på Kongressen” bruges nu flittig af den nye røde elite-administration i Washington til at kræve renselse i landet for modstandere gennem brug af hær og politi. Dette kan ikke gennemføres effektivt før politiske dedikerede progressive har overtaget lederskabet i alle sikkerhedsenheder i USA.

Udviklingen i USA er mildt sagt skræmmende, men den opstod ikke af sig selv eller i et vakuum. uden mange årtier med venstremediernes psykologiske krigsførelse, eller ideologisk “subversion”, havde den været umulig at gennemføre.

—