For ti år siden spåede professor Ole Wæver, at ‘det arabiske forår’ ville give Afrika demokrati, og sammenlignede det med udviklingen i østbloklande efter Murens fald. Det er virkelig ingen grund til at betragte Wæver som mere ekspert end Maren i kæret, i hvert fald ikke i forhold til visse politiske emner. Der er ingen ‘indflydelse’, der er vigtigere for Danmark end udlændingepolitisk suverænitet, og det er nu engang vigtigere at ændre Titanics kurs, end bestemme serviet-farverne i restauranten på dampskibets øverste dæk.
En historie fra BT – Drøje hug til Mette Frederiksen i udlandet: Hård udlændingekurs kan skade Danmarks omdømme.
“… i udlandet får Mette Frederiksens udlændingepolitik hug i nogle af verdens største medier, når hun vil tvangshjemsende syriske flygtninge eller indføre historisk hårde krav til dansk statsborgerskab. …
Det får nu flere eksperter til at advare kraftigt mod, at S-regeringens kurs på udlændingepolitikken spreder så meget negativ omtale om Danmark i udlandet, at det kan få konsekvenser for Danmark – både politisk og erhvervsmæssigt.
‘Den slags historier om Danmarks udlændingepolitik kan sætte os i en svær situation, når vi sidder i en forhandling i EU eller i andre internationale sammenhænge. Det kan i værste fald være tungen på vægtskålen, som gør, at Danmark mister indflydelse,’ siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. …”