Général de Corps d’Armée (ER) Christian PIQUEMAL (Légion Étrangère),

Som en reaktion på de vedvarende angreb på de franske nationalsindede borgere fra regeringen og venstrefløjen i Frankrig har 20 generaler, nu pensioneret fra det franske militær, sendt et brev til præsident Macron, hvori de advarer regeringen imod at lade stå til over for den stigende opløsning af landet med en ukontrolleet vold og med flere og flere no-go zoner.

Brevet blev oprindeligt offentliggjort den 21. april i Valeurs Actuelles.

Franske generalers brev til den franske præsident Macron, bragt i Repioste Laïque og Valeurs Actuelles den 29. april, 2021.

oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

Her Præsident, mine damer og herrer i regeringen og parlamentet

Nu er det alvor. Flere dødelige farer truer Frankrig. Vi forbliver Frankrigs soldater, selv om vi er gået på pension, og under de nuværende omstændigheder kan vi ikke forblive ligedglade med vort smukke lands skæbne.

Vort flag, tricoloren, er ikke kun et stykke stof, men har tiderne igennem symboliseret en  tradition for dem, der uanset hudfarve eller tro har tjent Frankrig og har givet deres liv for landet. Med guldbogstaver står der skrevet på disse flag “Ære og Fædreland”. Imidlertid  påbyder vor ære os nu at gøre en ende på den opløsnng, som er sket i vort land.

En opløsning som ved hjælp af en vis antiracisme kommer til udtryk med det eneste  formål, nemlig at skabe splittelse og endog had mellem borgerne. I dag taler visse  personer om racisme og armod og kommer med teorier om afkolonisering, men bag disse ordvalg er der tale om en racekrig, som samme hadefulde og fanatiske partisanere ønsker. De foragter vort land, vore traditioner og kultur, og de ønsker at se det opløst ved at fravriste os vort lands fortid og historie. Således angriber de statuer og gamle militære og civile hæderssymboler, og de analyserer ord, som er flere hundrede år gamle.

En opløsning, som med islamiseringen og forstædernes horder medfører løsrivelse af flere områder af landet for at ændre disse til territorier underlagt dogmer, som er i strid med landets forfatning. Men enhver franskmand, uanset dennes tro eller ikke tro, har  hjemme overalt i Hexagonen, og der hverken kan eller skal eksistere en eneste by eller et eneste distrikt, hvor republikkens love ikke finder anvendelse.. 

En opløsnng, fordi had går forud for broderskab under demonstrationerne, hvor magten bruger politiet som sin forlængede arm, og lader dem være syndebukke over for De gule veste, som giver udtryk for deres desperation. Dette sker, mens infiltrerede og hætteklædte personer trænger ind i butikkerne, mens de truer politiet. Imidlertid overholder politiet nøje de til tider selvmodsigende direktiver, som er udstukket af Dem i regeringen.

Faren tager til, og volden stiger dag for dag. Hvem kunne have forudsagt for ti år siden, at en lærer ville blive halshugget, når han forlod sin skole? Men vi, som tjener nationen, har altid været parate til at sætte liv og lemmer på spil i vore forpligtelser, sådan som det er blevet krævet af vor millitære stand. Vi kan ikke se passivt på disse handlinger.

Det er bydende nødvendigt, at De, som regerer vort land, også finder det nødvendige mod til at få fjernet denne fare. Dertil kræves ofte blot en anvendelse af loven uden svaghed, sådan som loven eksisterer allerede. Glem ikke, at et stort flertal af borgere er lige så plagede som vi af Deres kryben uden om og uacceptable tavshed. 

Som Kardinal Mercier, belgisk geistlig, sagde: “Når forsigtighed hersker overalt, findes   modet ingen steder”. Derfor, mine damer og herrer, er det slut med at udsætte en handling. Nu er det alvor, og arbejdet er enormt. Spild ikke tiden og vær vidende om, at vi er indstillet på at støtte den politik, som en redning af vor nation måtte kræve.

Hvis derimod intet bliver foretaget, vil slapheden fortsætte med at spredes ubønhørligt i samfundet og til slut fremprovokere en eksplosion. Dette vil betyde en  intervention af vore aktive kammerater i en farlig mission for at værne om vor civilisations værdier og beskytte vore landsmænd på det nationale territorium.  

Som man ser, kan en handling ikke længere udskydes, medmindre en borgerkrig af i morgen skal sætte en stopper for det voksende kaos. med tusindevis af døde, hvis død De vil bære ansvaret for

.Les généraux signataires :

Général de Corps d’Armée (ER) Christian PIQUEMAL (Légion Étrangère), général de corps d’Armée (2S) Gilles BARRIE (Infanterie), général de Division (2S) François GAUBERT ancien Gouverneur militaire de Lille, général de Division (2S) Emmanuel de RICHOUFFTZ (Infanterie), général de Division (2S) Michel JOSLIN DE NORAY (Troupes de Marine), général de Brigade (2S) André COUSTOU (Infanterie), général de Brigade (2S) Philippe DESROUSSEAUX de MEDRANO (Train), général de Brigade Aérienne (2S) Antoine MARTINEZ (Armée de l’air), général de Brigade Aérienne (2S) Daniel GROSMAIRE (Armée de l’air), général de Brigade (2S) Robert JEANNEROD (Cavalerie), général de Brigade (2S) Pierre Dominique AIGUEPERSE (Infanterie), général de Brigade (2S) Roland DUBOIS (Transmissions), général de Brigade (2S) Dominique DELAWARDE (Infanterie), général de Brigade (2S) Jean Claude GROLIER (Artillerie), général de Brigade (2S) Norbert de CACQUERAY (Direction Générale de l’Armement), général de Brigade (2S) Roger PRIGENT (ALAT), général de Brigade (2S) Alfred LEBRETON (CAT), médecin Général (2S) Guy DURAND (Service de Santé des Armées), contre-amiral (2S) Gérard BALASTRE (Marine Nationale).